sti: velkommen > E-bøger > e-Bøger > Københavns hvornår skete det
Velkommen
Selskabet
Medlemsområde
Årbogen
Bogtilbud
E-bøger
Eksterne links
Søgning
Hjælp
Kontakt
Forfatter: Steffen Linvald©
Titel: Københavns hvornår skete det
Udgivet: Kbh., 1979
Kbh., kobenhavnshistorie.dk, 2006
Del: År 1977
Note:  

 

1977.

500 pædagogiske medhjælpere strejker 3. januar. Strejken omfatter efterhånden 53 af 232 kommunale københavnske daginstitutioner. Arbejdsretten erklærer 26. januar strejken for ulovlig. Arbejdet genoptages 31. januar.

Andre end fuldtidsstuderende opnår 4. januar tilladelse til at følge enkeltkurser på universitetet.

Planstyreisen under miljøministeriet godkender 12. januar Københavns kommunes byplan for Christiania. På nær to bygninger skal arealet ryddes, hvorefter byplanen indebærer mulighed for etagebyggelse med 300 boliger og institutionsbyggeri. Knap en måned senere afsiger Østre Landsret 10. februar en dom, der juridisk tvinger indbyggerne til "uden varsel" at rømme samtlige boliger i det tidligere kaserneområde. Talsmænd for Christiania understreger, at de ikke ønsker nogen konfrontation med ordensmagten. En appel til Højesteret overvejes.

Som følge af det tekniske personales vægring ved at overholde ledelsens nye arbejdslister og betalingsformer i de tekniske afdelinger standser Det Berlingske Hus 30. januar produktionen af Berlingske Tidende og B. T. 1000 medarbejdere hjemsendes. En nødavis i 500.000 eksemplarer udgives 5. februar.

Forslag til en ny styrelseslov afvises 9. februar i Københavns universitets konsistorium. Det er de studerende, det teknisk-administrative personale og tre lærerrepræsentanter, der ikke vil acceptere forslaget.

Stigende arbejdsløshed.

En direkte udsendelse i fransk fjernsyn udsendes 24. februar fra Christiansborg. Prins Henrik er programvært.

Adgang til videregående uddannelser vil fra sommeren 1977 ske på baggrund af ansøgerens karakter kvotient og erhvervserfaring.

Tilgangen af studerende til Københavns universitet nedbringes fra 4900 i 1976 til 3900 i 1977.

1000 medarbejdere af Det Berlingske Hus' typografiske og litografiske personale, der nægter at følge arbejdsrettens kendelse om arbejdets genoptagelse, afskediges 26. marts med øjeblikkelig virkning. Personalet betragter sig som lockoutet og vil ikke anerkende afskedigelsen (27. marts).

Universalbanken erhverves 28. marts af firmaet DMK-Leasing, Tåstrup.

l. april er der 35 morgen- og eftermiddagsaviser, der ikke udkommer som følge af arbejdsnedlæggelser blandt typografer og litografer. Som eneste avis udkommer Aktuelt i udvidet oplag: 235.000 mod 160.000 før typografstrejken (10. april).

Nødaviser udsendes i stigende antal.

Flere universitetsinstitutter besættes 21. april i protest mod lukningen af tilgangen af studerende til den samfundsvidenskabelige basisuddannelse på Roskilde universitetscenter i 1977. Besættelsen slutter 12. maj.

Striden i Det Berlingke Hus tilspidses 25. april. Demonstrationer og fysisk blokade af ejendommen. Politiet rydder gaden (25. april).

Kulturminister Niels Matthiasen indvier 4. maj en udvidelse af Mindelunden i Ryvangen med bl. a. pladsen, hvor 198 frihedskæmpere blev henrettet af tyskerne.

Den næsten 4 måneder lange konflikt i Det Berlingske Hus slutter 23. maj. Samtlige medarbejdere genantages, dog skal 250 mand afskediges.

Af Miljøministeriets badevandsoversigt for 1977 fremgår det bl.a, at badeforholdene i Øresund fra Amager og nordpå er blevet forbedret.

En Observa-analyse i Jyllands-Posten 5. juni viser, at 37% ønsker, at vi helt går over til "du" i tiltaleform.

21. juni udkommer Berlingske Tidende og B.T. i normalt oplag efter 121 døgns konflikt; den længste bladkonflikt i verdenshistorien.

En serie bombeeksplosioner hærger i løbet af efteråret København.

4. august standser forlystelsesetablissementet Lorry på Frederiksberg sine betalinger.

8. august rydder politiet en daginstitution i Todesgade, der har været besat af demonstranter fra Nørrebros Beboeraktion i protest mod bygningens nedrivning til fordel for boligbyggeri.

Overfredningsnævnet beslutter l. september, at det gamle Bella Center skal nedrives.

Tivolis lejemål med Københavns kommune sikres 13. september frem til år 2020.

24. september åbnes en S-togslinie til Farum.

Dansk Boldspil Union (DBU)s repræsentantskab vedtager 29. oktober indførelsen af professionel (betalt) fodbold. Forslaget vedtages med 95 stemmer for og 14 imod.

20.000 husstande må 30. oktober som følge af en faglig aktion blandt postarbejderne på Vesterbro Postkontor undvære deres post. Konflikten udvides på grund af den påståede voksende arbejdsbyrde til 17 postkontorer, omfattende 439 postarbejdere. Arbejdet genoptages 11. november 200 nye tjenestemandsstillinger foreslås oprettet.

Under en "bandekrig" på Amager den 6. november mellem. "Nøragersmindebanden" og "Nomaderne" dræbes en 24-årig mand. Af frygt for hævnaktioner opretholder politiet skærpet beredskab.

Hovedstadsrådet vedtager 18. november at etablere et, økonomisk sikkerhedsnet under kunstmuseet Louisiana i Humlebæk.

Ved valget til Københavns universitets styrende organer den 25. november indvælges en kvindelig rengøringsassistent i Konsistorium som repræsentant for det teknisk-administrative personale (TAP).

LO opretter 16. december et fond på 500.000 til kulturelle aktiviteter.

21. december meddeles det, at Mærsk Kemi A/S på Amager, herunder Pyrolyseværket, lukker med udgangen af februar 1978. 210 mand mister deres arbejde.


Forrige Indhold Næste

Tilbage til toppen


Navigation:

Indholdsoversigt

Titelark

1000 - årene

1100 - årene

1200 - årene

1300 - årene

1400 - årene

1500 - årene

1600 - årene

1700 - årene

1800 - årene

1900 - årene



© Selskabet for Københavns Historie 25. august 2006
Valid XHTML | Valid CSS | Copyright | Privatliv | Links til siden | Kolofon |