sti: velkommen > E-bøger > e-Bøger > København. Kulturhistorisk opslagsbog med turforslag
Velkommen
Selskabet
Medlemsområde
Årbogen
Bogtilbud
E-bøger
Eksterne links
Søgning
Hjælp
Kontakt
Forfatter: Jens Fleischer©
Titel: København. Kulturhistoriek opslagsbog med turforslag
Udgivet: Kbh., 1985
Kbh., kobenhavnshistorie.dk, 2006
Del: Afsnit A - Amagerbrogade
Note:

 

Amagerbrogade

Endnu i 1700-tallet var Amagers vejnet meget enkelt. Når den rejsende forlod hovedstaden gennem Amagerport, skulle en vindebro fra Ravelinen til selve Amager passeres, før det flade Amagerland lå åbent. Det første stykke derefter var ældgammel vej og kaldtes Broen eller Amagervej. Omtrent ud for nuværende Markmandsgade delte vejen sig i to grene. På Jens Sørensens kort over Københavns omegn, tegnet 1720, ses denne deling tydeligt. Den ene gren fulgte nogenlunde Amagerfælledvej til Sundbyvester, hvorimod den anden kort efter delte sig i to nye grene, nogenlunde ud for nuværende Holmbladsgade. Den vigtigste vej i den sidste forgrening fulgte nu omtrentlig vore dages Amagerbrogade med fortsættelse i Amager Landevej ud til Dragør.

Op gennem 1700-årene var Sundby-vejen til Dragør i en dårlig stand, hvorfor Generalvejkommissionen april 1780 foreslog, at et nyt anlæg skulle etableres. Kongen approberede dette 8. maj samme år. Mens stykket frem til Sundbyerne skulle være 20 alen bredt, indskrænkedes vejbredden herfra ud til Dragør, dog kun til 14 alen. Bygningen af vejen fandt sted 1780-90, idet man brolagde de første 111 favne, dvs. stykket fra voldgraven til Acciseboden på Amagerbro. Til de følgende 144 favne måtte man nøjes med en chaussé, kort sagt en stenvej med harpet grus, mens den sidste distance ud til Dragør blev almindelig gruset. Den fremtidige vedligeholdelse af vejanlægget blev klaret ved indførelse af en bomafgift, som trådte i kraft fra nytår 1790.

De vejfarende stod under lidt beskyttelse frem til den yderste barriereport før Amagerport, hvor militæret havde en skildvagt. Da denne blev inddraget 1842, måtte sogneforstanderskabet i Tårnby klage til Københavns politi for at sikre de rejsendes sikkerhed. Men politidirektør Chr. Jacob Cosmus Bræstrup afviste dette med begrundelsen: "Tidligere var der vel paa Amagerbro adskillige faste Danseboder, som jævnligen besøgtes af de simpleste Klasser, hvorved ikke sjældent om Aftenen og om Natten endog temmelig betydelige Uordener foranledigedes paa Broen; men efter at disse Danseboder i den senere Tid er ophævede, er ogsaa hine Uordener saa at sige ophørte eller dog bleven sjældne". Sogneforstanderskabet i Tårnby fik alligevel ret og 1845 blev det ved kgl. resolution befalet, at man ansatte to vægtere og opsatte 12 nye lygter på Amagerbro.

Med indlemmelsen af Sundbyerne i København 1. januar 1902 ændredes Amager Landevej til Amagerbrogade, men endnu frem til 1915 måtte vejafgift erlægges ved Bomhuset, som lå ved Prags Boulevard.


Forrige Indhold Næste

Tilbage til toppen


Navigation:

Indholdsoversigt

Titelark

A . B . C . D . E . F . G . H
I . J . K . L . M . N . O . P
Q . R . S . T . U . V W . X
Y . Z . Æ . Ø . Å


© Selskabet for Københavns Historie 25. august 2006
Valid XHTML | Valid CSS | Copyright | Privatliv | Links til siden | Kolofon |