
| sti: velkommen > E-bøger > e-Bøger > København. Kulturhistorisk opslagsbog med turforslag |
Amagertorv 6 Den statelige købmandsgård er opført 1616 for rådmand Mathias Hansen, fra 1622 tillige var byens borgmester. Forhuset er bygget af røde mursten, men præges i øvrigt af den rige sandstensudsmykning, hvoraf det meste dog er fornyet 1898 i forbindelse med professor Hans J. Holms restaurering af bygningen. De volutsvungne gavle ligesom de øvrige detaljer repræsenterer den nederlandske renæssance, der fik så stor indflydelse på dansk arkitektur i 1500- og 1600tallet. Oprindelig har gavlene haft udliggere med trisseværk, der gjorde det muligt at hejse varer op til loftet. Kobbertaget er nyt, ligesom underetagen er indrettet med store vinduer til moderne butiksbrug. Foran porten er nedgravet to kanonløb af jern som afvisere, når vogne skulle ind i gården. 1731 blevet oprindeligt trappetårn nedrevet og erstattet af en bindingsværkstrappe, hvilken atter er udskiftet med et trappetårn forsøgsvis rekonstrueret efter det tidligste. Bemærkelsesværdig er facadens festlige kobbernedløbsrør med dragehoveder.
|
Navigation:A . B . C . D . E . F . G . H |

| Opdateret: 25. august 2006
Valid XHTML | Valid CSS | Copyright | Privatliv | Links til siden | Kolofon | © Selskabet for Københavns Historie 2005 - 2010 |