sti: velkommen > E-bøger > e-Bøger > København. Kulturhistorisk opslagsbog med turforslag
Velkommen
Selskabet
Medlemsområde
Årbogen
Bogtilbud
E-bøger
Eksterne links
Søgning
Hjælp
Kontakt
Forfatter: Jens Fleischer©
Titel: København. Kulturhistoriek opslagsbog med turforslag
Udgivet: Kbh., 1985
Kbh., kobenhavnshistorie.dk, 2006
Del: Afsnit A - Amaliegade
Note:

 

Amaliegade

Efter Svenskekrigen 1658-60 lod dronning Sophie Amalie anlægge en vidtstrakt have i denne bydel (se s. 213). Da man 1749 besluttede at opgive haven og i stedet projektere en ny bydel, kaldet Frederiksstaden, blev Amaliegade en realitet, lagt som den ene af de to gader, der skar hinanden i den fornemme slotsplads. I den vestlige ende fik "Det kongelige Hospital" (Frederikshospitalet) en rummelig plads ved gadens søndre side. Det centrale afsnit blev optaget af de fire palæer (Amalienborg), mens gadens ende mod Skt. Annæ Plads indeholdt de mindste matrikler. De fleste af grundstykkerne blev lange og smalle, hvilket igen blev retningsgivende for ejendommenes udformning: korte for- og baghuse, men lange sidehuse. Dette mønster kendes fra andre europæiske byer.

Frederik 5.s hofbygmester Nicolai Eigtved var hovedleverandør af tegninger til de palæer og borgerhuse, der skulle opføres. Seks af bydelens palæer og 12 af dens huse kan henføres til hans tegnestue. I andre tilfælde stod han for deres godkendelse. Formålet hermed var at sikre ensartet vinduesflugt og gesimshøjde, et typisk træk fra barokkens ideal om regularitet. Da Eigtved døde 1754, overtog Thurah opsynet med byggeriet og dermed også ansvaret for godkendelsen af facadetegninger til planlagte huse.

Som generalnævner for de huse, Eigtved godkendte, kan nævnes Amaliegade 16, opført 1756-57 for hoftømrermester Johan Andreas Pfüntzer. Fraregnet facadens mindre forandringer, den nyklassicistiske hovedgesims og en tagkvist opsat 1895, står det Eigtvedske skema tilbage: en tre fag bred midtrisalit med vinduesrammer og en kordongesims, der muligvis oprindelig har været i hele facadens bredde. Kordongesimsen er af Bremersten, en sandsten fra Oberkirchen og udskibet fra Bremen, deraf navnet. Ser man godt efter, har adskillige af Amaliegades huse en kordongesims i samme niveau som nr. 16, og det har sikkert været Eigtveds tanke, at de skulle danne et sammenhængende bånd og dermed understrege regelmæssigheden.


Forrige Indhold Næste

Tilbage til toppen


Navigation:

Indholdsoversigt

Titelark

A . B . C . D . E . F . G . H
I . J . K . L . M . N . O . P
Q . R . S . T . U . V W . X
Y . Z . Æ . Ø . Å


© Selskabet for Københavns Historie 25. august 2006
Valid XHTML | Valid CSS | Copyright | Privatliv | Links til siden | Kolofon |