| Forfatter: | Jens Fleischer© |
| Titel: | København. Kulturhistoriek opslagsbog med turforslag |
| Udgivet: | Kbh., 1985 Kbh., kobenhavnshistorie.dk, 2006 |
| Del: | Afsnit A - Amerikavej |
| Note: |
Amerikavej
Amerikavej mellem Enghaven og Vesterbrogade løber hen over den grund, hvor man i 1622 indrettede byens galgebakke. Den store galge, som tidligere lå udenfor Vesterport, var muret og blev flere gange ombygget i tidens løb. Stedet kaldtes også Pesthusfælleden. I Ludvig Holbergs skuespil "Abacadabra" hentydes der til galgen, når Arv siger om Henrik: "Han slipper nok for at blive straffet paa Ryggen, den murede Galge vil ikke blive ham for god".
Et stort tilløbsstykke blev de parterede legemsdele af Brandt og Struensee, der efter henrettelsen den 28. april 1772 anbragtes på hjul og stejle ved den gamle galge. Selve henrettelsen fandt sted på Østerfælled, men efter sigende blev ligene overført til Vesterbros galgebakke for at de henrettedes bitre fjende, enkedronning Juliane, kunne nyde synet af dem fra sine vinduer på Frederiksberg Slot.
Justitsråd Jacob Gude fortæller i sine erindringer, hvorledes han samme eftermiddag (den 28. april) gik ud på Vesterfælled for at se stejlerne og fandt mange tilskuere, "endog pyntede unge Fruentimmer, - saa vidt var allerede da Fordærvelsen i Tænkemaaden og Sæderne kommen".
Galgen blev nedrevet 1779, medens stedet forblev henrettelsesplads indtil 1792. 1 1814 rejstes en mølle på pladsen. Bygherren var den amerikanske konsul Forbes, hvilket inspirerede til bygningens folkelige navn Amerikamøllen - og det smittede også af på den vej, som førte op til møllen. Sidstnævnte havde et aparte udseende, idet selve møllehuset var rejst over en toetagers bygning, som flankeredes af to beboelsesejendomme med mansardtag. Desuden hørte en have til ejendommen og komponisten J. P. E. Hartmann nød disse omgivelser under nogle sommerophold.
Da Amerikamøllen blev nedrevet 1892, bevaredes underdelen og her indrettede kommunen to år senere Københavns Arbejdshjem. Fotograf Peter Elfeldt fotograferede kort efter hjemmet med dets værksteder, bl.a. et børstenbinderi. Billederne skulle formentlig anvendes med det formål at skaffe flere midler til institutionen.
| Forrige | Indhold | Næste |
Navigation:
A . B . C . D . E . F . G . H
I . J . K . L . M . N . O . P
Q . R . S . T . U . V W . X
Y . Z . Æ . Ø . Å
