| Forfatter: | Jens Fleischer© |
| Titel: | København. Kulturhistoriek opslagsbog med turforslag |
| Udgivet: | Kbh., 1985 Kbh., kobenhavnshistorie.dk, 2006 |
| Del: | Afsnit A - Adelgade |
| Note: |
Adelgade blev med gennemførelsen af saneringsloven af 1939 ændret til det ukendelige. Der var tale om en total sanering, som påbegyndtes under krigen, hvorefter projektet stoppede 1943 for atter at blive videreført 1954. I dag kan alene gamle fotografier og dokumenter fastholde det dystre, men på samme tid historiske og fascinerende københavnermiljø, der forsvandt.
Gaden blev grundlagt i slutningen af 1640rne i forbindelse med etableringen af Ny København. Det bestemtes da, at gaderne skulle opkaldes efter kongehusets medlemmer, de lande, der var underlagt den danske krone, og landets forskellige stænder.
Vanrøgt og overbebyggelse gjorde, at Adelgade aldrig kom til at svare til sit fine navn. Skidtet flød over alt. Det meddeles 1788 om Gothers-, Adel- og Borgergade, at man "paa mange Steder næppe kan komme tværs over Gaden for vidt udbredte Dynger af Rendestens Mudder, og næppe er Renovationsvognene bortkjørte, førend Gaderne bliver zirede med Møddinger igjen, som blive henliggende til anden Dags Morgen". Den 3. marts samme år noterede Luxdorph i sin dagbog, at der var "Et blodigt Slagsmaal imellem Soldater og Matroser i Adel-Gaden, hvorved nogle have sat Livet til"
Af senere begivenheder i gadens historie kan nævnes Københavns første svendestiftelse - tømrernes - som opførtes 1851 i Adelgade. 20 år senere, den 15. oktober, stiftedes den Internationale Arbejderforening for Danmark ved et møde i Tømrerkroen i Adelgade. Til stede var socialisten Louis Pio, der valgtes til "stormester".
Gennem 1800-tallet blev husene dårligt vedligeholdt og man så mange eksempler på svalegange, udvendige trapper og balkoner af træ, der var et levn fra endnu ældre dage. Under trappen op til første sal var lokummet indrettet med dertil hørende latrinkule i jorden nedenunder. Thorvald Stauning og hans familie boede en overgang i Adelgade, hvor den plagedes af rotter, så den måtte flytte igen.
Et første hul i de skumle husrækker blev brudt i 1902-04, da Anneksværk, et kommunalt elektricitetsværk i Adelgade-Borgergade kvarteret, blev udvidet. Til Adelgade byggedes et kedelhus, hvorved en del af de små huse måtte vige pladsen. Paradoksalt nok viser de moderne boligkomplekser, der skød op efter den store sanering, en tættere bebyggelse end det før var tilfældet!
| Forrige | Indhold | Næste |
Navigation:
A . B . C . D . E . F . G . H
I . J . K . L . M . N . O . P
Q . R . S . T . U . V W . X
Y . Z . Æ . Ø . Å
