sti: velkommen > E-bøger > e-Bøger > København. Kulturhistorisk opslagsbog med turforslag
Velkommen
Selskabet
Medlemsområde
Årbogen
Bogtilbud
E-bøger
Eksterne links
Søgning
Hjælp
Kontakt
Forfatter: Jens Fleischer©
Titel: København. Kulturhistoriek opslagsbog med turforslag
Udgivet: Kbh., 1985
Kbh., kobenhavnshistorie.dk, 2006
Del: Afsnit B - Blåtårn
Note:

 

Blåtårn

Blåtårn har ud fra de nuværende beliggenhedsforhold været placeret et stykke bag Frederik 7.s rytterstatue, lige ud for den nordre del af hovedportalen i Christiansborgs hovedfacade. Det er muligt, at Blåtårn allerede opførtes omkring 1416, da Peder Jensen Lodehats bispeborg sammen med København blev overgivet til kong Erik af Pommern. For arkæologiske undersøgelser har vist, at det er yngre end Peder Lodehats oprindelige anlæg.

Vi hører første gang om det berygtede tårn i 1494, da kong Hans lod sin renteskriver sætte i fængsel. Senere kom mere kendte personer til og fyldte op i dets fangehuller: Torben Oxe, Didrek Slagheck, Knud Gyldenstjerne og Joachim Rønnow.

Ved hjælp af arkivalier og topografiske malerier tegner der sig et tydeligt billede af Blåtårns arkitektur og indretning i 1600-tallet. Selve tårnet var da 5 etager højt og kronedes af Christian 4.s gennembrudte renæssancespir. Mod gårdsiden var anbragt et polygonalt trappetårn med spir, mens siden mod kanalen delvis dækkedes af en påklistret bindingsværkkarnap, som var understøttet af skråbjælker. I øverste etage var to kamre, af hvilke det yderste rummede pinebænken og det inderste tjente som fængsel.

I 1649 blev en ung degn og huslærer fra Island, Gudmund Andresson, indsat i Blåtårn. Han havde forfattet et skrift, Discurcus polemicus, hvori han argumenterede for mandens ret til at tage sig medhustruer. Andresson mente ikke, at Bibelen indeholdt noget direkte forbud mod dette. Desuden understregede islændingen, at hans overvejelser var helt teoretiske. Ja, flerkoneri var ham personligt utænkeligt, da "han kunde have Bryderi nok med en". Enden på den besynderlige sag blev delvis frifindelse, idet Andresson ikke længere måtte sætte sine ben på Island. Til gengæld blev han indskrevet ved universitetet, da man fandt ham velbegavet. Desværre døde han under en pest fire år senere.

Den mest berømte fange i Blåtårns historie var Eleonora Christine, som var Christian 4.s yndlingsdatter og gift med Corfitz Ulfeldt. Om deres fælles omtumlede liv skal ikke berettes her. Afgørende var anklagerne mod Corfitz Ulfeldt for landsforræderi, som også bragte Eleonora Christine i ulykke. Hun arresteredes og bragtes 8. august 1663 til København for at blive indsat i tårnet. Hendes fangehul var i fjerde etage og efter hendes angivelser 7 skridt langt, 6 bredt og 9 alen i højden øverst oppe sad et vindue tilgitret med "dobbelt tykke Jerntraller". Ved siden af var et rum af samme størrelse.

I august 1663 begyndte hun en dagbog, af hende selv kaldet Jammers Minde, og manuskriptet afsluttedes først 21 år senere, da hun i maj 1685 forlod fængslet. Der var ikke mange opmuntringer disse år. Dog lod man i 1674 indsætte en "Vind-Ovn" i hendes rum for at bedre hendes usle forhold og i 1682 sendte dronning Sophie Amalie hende silkeorme til tidsfordriv. En dværg fra hoffet bragte under tiden nogle pommeranser og citroner.

Mens Eleonora sad fængslet, var dr. Otto Sperling anbragt i et fangehul i etagen neden under. Hans fængsel kaldtes "Mørke Kirke" og bag ved dette lå "Troldhullet".

Da Eleonora døde 1698 i Maribo, blev hendes dagbog sendt til hendes søn i Wien, grev Leo Ulfeldt. Her gik den i arv gennem flere generationer og havnede til sidst i et østrigsk familiearkiv tilhørende en gammel adelsslægt. Det blev her genopdaget af den danske forsker F. R. Friis i 1868 og året efter udgivet i Danmark. Originalmanuskriptet kom først tilbage til Danmark i 1920.

I 1721 påbegyndtes en ombygning af det gamle slot, hvorefter Blåtårn blev gjort til porttårn og under Christian 6. blev hele slottet nedrevet og dermed også det forhadte fængselstårn.


Forrige Indhold Næste

Tilbage til toppen


Navigation:

Indholdsoversigt

Titelark

A . B . C . D . E . F . G . H
I . J . K . L . M . N . O . P
Q . R . S . T . U . V W . X
Y . Z . Æ . Ø . Å


© Selskabet for Københavns Historie 25. august 2006
Valid XHTML | Valid CSS | Copyright | Privatliv | Links til siden | Kolofon |