sti: velkommen > E-bøger > e-Bøger > København. Kulturhistorisk opslagsbog med turforslag
Velkommen
Selskabet
Medlemsområde
Årbogen
Bogtilbud
E-bøger
Eksterne links
Søgning
Hjælp
Kontakt
Forfatter: Jens Fleischer©
Titel: København. Kulturhistoriek opslagsbog med turforslag
Udgivet: Kbh., 1985
Kbh., kobenhavnshistorie.dk, 2006
Del: Afsnit B - Brolæggerstræde
Note:

 

Brolæggerstræde

Gaden har navn efter Per Jenssøn Brolægger, som 1486-1510 ejede matrikel 123-24, hvilket omtrentlig svarer til nuværende nr. 14. Navnet anvendes dog først 1543, hvor det skrives Per Broliggers Stræde. På Geddes kort over København 1757 staves navnet Broelegger Stræde.

Skrædderlauget havde i en periode sit hus i Brolæggerstræde, nuværende 4 og 6, og her spillede man tyske komedier med megen ståhej. Holberg fik dem hurtig spiddet. I sin komedie Uden Hoved og Hale lader han guden Vulcanus gæste jorden for at gå på komedie. Da Vulcanus foretrækker noget for øjet, svarer hans cicerone Sganarel: "Ja, hvis saa er, min kiære Monsieur Vulcanus, saaer det bedst, at I gaar paa de Tydske Comedier i Brolægger-Strædet; thi der kand I faa at se Beleiringer, Feldslag, Gespenster, Hexerie og et halvt Hundrede Aars Historie paa eengang ..."

Ved branden 1795 blev de fleste huse ødelagt og snart efter genopført i nyklassicistisk stil. Hjørnehuset, Brolæggerstræde 2, blev således opført 1797 for thehandler Knud Steenberg, nr. 3 blev bygget 1796 af murermester Laurits Thrane for brændevinsbrænder Jeppe Lyndegaard og nr. 4 opførtes 1796-97 af arkitekt og murermester A. C. Wilcken.

Strædet er dog mest kendt for sin andel i den danske ølbrygnings historie. Allerede i 1650erne var her bryggere i gaden, som det fremgår af mandtalslisten ved Københavns belejring 1659. I 1796 blev Bryggergården, Brolæggerstræde 5, opført for brygger Nicolai Rindum og 1799 blev den udvidet med Knabrostræde 11-13. Så kom brygger Christen Jacobsen til. Han havde 1811 lejet et bryggeri i Knabrostræde og 1826 kunne han købe virksomheden i Brolæggerstræde. Den tekniske kunnen og viden var på det tidspunkt ringe i de danske bryggergårde, men Christen Jacobsen indførte som den første brugen af termometer i brygprocessen.

1835 døde Christen, som fremsynet nok havde ladet sin søn J. C. Jacobsen få en bedre uddannelse ved siden af det daglige arbejde i bryggeriet; bl.a. havde den unge Jacobsen fulgt forelæsninger på den dengang nyoprettede Polyteknisk Læreanstalt. Gennem rejser til Tyskland søgte han sig ny viden om ølbrygning, og under en af disse studieture lærte han det såkaldte "koldgærede" ("undergærede") øl at kende. 1838 gjorde J. C. Jacobsen de første forsøg dermed, idet han benyttede sin mors kobber-vaskekeddel.

De første forsøg faldt uheldigt ud, hvorefter han fandt ud af, at køligere og mere rummelige lagerkældre måtte være løsningen. Han ansøgte herefter kongen om tilladelse til at benytte volden omkring hovedstaden, hvilket bevilgedes. Fra sin gamle læremester Gabriel Sedlmayr, som var leder af bryggeriet Zum Spaten i München, skaffede han sig så stor en portion undergær, at en produktion kunne igangsættes. Foråret 1846 begyndte den første egentlige produktion af bajersk øl på dansk grund, lagret i "Hr. Jacobsens Kjælder under Volden". 1847 var virksomheden så stor, at man flyttede til Valby.

På ejendommen, som nu er domicil for Ny Carlsbergfondet, er opsat en mindetavle: "Brygger, dr.phil. Carl Chr. H. Jacobsen fødtes her den 2den marts 1842. Brygger, kaptajn J. C. Jacobsen foretog her året 1838 de første forsøg med fremstilling af undergæret øl". Ejendommen blev 1951 istandsat og moderniseret ved arkitekt Viggo Sten Møller.


Forrige Indhold Næste

Tilbage til toppen


Navigation:

Indholdsoversigt

Titelark

A . B . C . D . E . F . G . H
I . J . K . L . M . N . O . P
Q . R . S . T . U . V W . X
Y . Z . Æ . Ø . Å


© Selskabet for Københavns Historie 25. august 2006
Valid XHTML | Valid CSS | Copyright | Privatliv | Links til siden | Kolofon |