sti: velkommen > E-bøger > e-Bøger > København. Kulturhistorisk opslagsbog med turforslag
Velkommen
Selskabet
Medlemsområde
Årbogen
Bogtilbud
E-bøger
Eksterne links
Søgning
Hjælp
Kontakt
Forfatter: Jens Fleischer©
Titel: København. Kulturhistoriek opslagsbog med turforslag
Udgivet: Kbh., 1985
Kbh., kobenhavnshistorie.dk, 2006
Del: Afsnit B - Bygningslovgivning
Note:

 

Bygningslovgivning

Allerede i middelalderen søgte man ved love at forbedre stadens huse. Christoffer af Bayern gav den 14. oktober 1443 en ny stadsret, hvori det befaledes, at ingen måtte bygge sit "hemmelige Hus" nærmere end en alen fra gaden eller naboens grund. Mere omfattende var Christian 3.s forordning fra 1549, der forbød opførelse af huse med fjælegavle (trægavle) ind mod nabohusene. For at mindske brandfaren skulle husene også have lerindskud i første og øverste loft (etage).

Kampen for bedre brandsikring, større hygiejne og mere bekvem færdsel i gaderne prægede al senere lovgivning. I 1575 blev det således forbudt at opføre boder og hytter på fortovene, men det var svært at håndhæve. I 1500-tallet kæmpede øvrigheden med særlig energi for at byhusene fik de brandfarlige stråtage udskiftet med tegl. Modstanden var dog stor i købstæderne, også i København, hvor der endnu 1597 lå et stråtækt hus overfor hovedindgangen til Vor Frue Kirke. 1643 moderniseredes stadens brandvedtægter, hvorefter skorstene i fremtiden skulle anbringes inde i husene og med piben ført ud gennem taget. Det tidligere forbud mod at bebygge fortovene med boder strammedes 29. maj 1650, da man herefter også forbød opsætning af bislag.

Oluf Steenwinckel er den tidligst kendte stadskonduktør med pligt til at føre tilsyn med Københavns borgerlige bygninger og med byens gader. Han blev ansat maj 1651 og skulle "give Agt paa, at ingen herefter bygger ud paa Gaden, men hvem i saa Maade nogen Udbygninger vil have, skal vige ind paa sin egen Grund; de Trapper, som og herefter fra Gaden opbygges, maa ikke gaa videre ud paa Gaden, end at der bliver 3 Alen mellem Rendestenen og Trappen, saa Gangvejen paa Gaden bliver uhindret...".

For Christianshavn, som grundlagdes 1619 af Christian 4., gjaldt naturligvis også byggevedtægter. I fundations- eller frihedsbrevet af 5. april 1619 siges det, at enhver som, får skøde på en byggegrund, skal lade opsætte "god Købstadsbygning". Dette krav til Christianshavns bygherrer uddybedes 1639 til, at der skulle bygges "gode og ustraffelige Borgerhuse og Boder" (bydelen blev fra samme år selvstændig købstad indtil 1674).

Med enevældens indførelse 1660 opbyggedes en ny og mere omfattende centraladministration. Kongens ledende civilbygmestre og fortifikationsingeniører fik adskillige opgaver, når det gjaldt de nye kvarterer i København. Fæstningsingeniøren Henrik Rüse beordredes således 1664 til at afmærke grunde og afpæle gader i forbindelse med en forordning om nye gadeanlæg. Kontrollen med bygningernes vedligeholdelse, nyopførelser m.m. voksede, og til denne opgave var Thomas Rasmussen Walgensten den rette mand, just i 1664 hjemkommen fra et ophold i Paris, hvor han havde erfaret det nyeste i parisisk byplanlægning under Colberts ledelse.

1670 blev Walgensten konstitueret som "denne Bys Fabriksmester", reelt en stadsbygmesterstilling, og instruks om med "hans forhergaaende Videnskab til Byens Sirlighed og Indbyggernes Fordel samt al Tvistighed imellem Naboerne om Skellene Betimelig at forekomme udføres, til hvilken Ende han har enhver som nogen Bygning forehaver og hans Tjeneste begærer imod billig Betaling at assistere".

Forordningen af 27. februar 1683, "Til en skikkelig IndretteIse og ziirlig Proportion i Gaderne samt til Husenes Danlighed", havde i § 7 følgende påbud: "saasom Karnapper og Udvinduer ogsaa vanhælde Husenes Ziirlighed og ere Naboerne ofte til Præjudits, saa maa ingen herefter tilstedes nogen af Delene at lade bygge eller indsætte". Det skal tilføjes, at 1683-forordningen ikke gjorde det pligtigt at anmelde eller søge tilladelse til opførelse af bygninger!

Bybranden i 1728 gav mere strikte regler (se s. 135), ligesom 1795-branden satte dybe spor i lovgivningen. Efter den sidste katastrofe, hvor ca. 950 ejendomme blev ildens bytte, gav stadskonduktør, professor Rawert og stadsbygmester, professor Peter Meyn den 17. juni en ny plan for den nedbrændte bydel. Her bestemtes det, at en række smågader, deriblandt Dybensgade, Hummergade, Nellikestræde og Smedensgang helt skulle nedlægges, mens andre gader og stræder krævede regulering og udvidelse. De radikale forslag led dog samme skæbne som de ideale projekter fra 1728. Resultatet blev kun mindre reguleringer og lidt større bredde for nogle af de brandfarlige gader. Et af Meyns og Rawerts forslag gik på, at de nye huse skulle opføres i grundmur og med brækkede hjørner. De brækkede hjørner gennemførtes, som det ses på hjørnehusene ud til Højbro Plads eller f.eks. Naboløs/Læderstræde 19. De af forslagene, som vedtoges, indholdtes i øvrigt i en plakat af 4. juli 1795.

Hygiejnen negligeredes heller ikke på dette tidspunkt, herom vidner Forordningen af 5. September 1794 angaaende Straf for Qvaksalvere. Ifølge dennes § 1 skulle kgl. embedsmænd, især præsterne, informere befolkningen om den skadelige påvirkning, den indeklemte luft i boligerne kunne have på beboernes sundhed.

Helt afgørende var Bygningsloven af 1856, som kom til at gælde København og forstæder. Det var herefter lovpligtigt at ansøge om byggetilladelse og indsende tegninger til godkendelse, hvad end det gjaldt det mindste skur eller en hel ejendom. Denne lov byggede på et lovkompleks fra 1854, men gik videre i sine krav. Fra da af var der skabt en mere effektiv byggesagsadministration og dets bevarede arkiv fra spædeste begyndelse og frem til i dag giver et enestående indblik i den københavnske arkitekturs og boligbyggeriets udvikling de sidste 130 år.


Forrige Indhold Næste

Tilbage til toppen


Navigation:

Indholdsoversigt

Titelark

A . B . C . D . E . F . G . H
I . J . K . L . M . N . O . P
Q . R . S . T . U . V W . X
Y . Z . Æ . Ø . Å


© Selskabet for Københavns Historie 25. august 2006
Valid XHTML | Valid CSS | Copyright | Privatliv | Links til siden | Kolofon |