sti: velkommen > E-bøger > e-Bøger > København. Kulturhistorisk opslagsbog med turforslag
Velkommen
Selskabet
Medlemsområde
Årbogen
Bogtilbud
E-bøger
Eksterne links
Søgning
Hjælp
Kontakt
Forfatter: Jens Fleischer©
Titel: København. Kulturhistoriek opslagsbog med turforslag
Udgivet: Kbh., 1985
Kbh., kobenhavnshistorie.dk, 2006
Del: Afsnit B - Bang, Herman (1857-1912)
Note:

 

Bang, Herman (1857-1912)

Herman Bang, forfatter, journalist og teaterinstruktør. 1884 skabte han sensation med sin øjebliksreportage af Christiansborgs brand 3. oktober dette år. Den tryktes under overskriften "Branden" i dagbladet Nationaltidende. 1885-89 knyttedes han også til dagbladet Politiken, senere igen 1901.

Gennem sine fremragende socialreportager havde Herman Bang oplevet storbyens skyggesider på nært hold, hvilket gav stof til hans nøgleroman "Stuk". Bogen udkom 1887 og blev sablet ned af den borgerlige presse på grund af sine angreb på det københavnske spekulationsbyggeri, ja, hele den forlorne kultur, som prægede tiden. Bogen var i særdeleshed et angreb på den københavnske byggematador Hellig-Hansen (s.d.), som efter at have opført Scala og Dagmarteatret, to store prestigeprojekter, gik konkurs. I "Stuk" er disse ødselt udstyrede bygningers symboliseret ved Victoria-Etablissementet, som Herman Bang også lader synke i økonomisk ruin.

Til sidst i bogen sammenfatter Bang sin kritik: "Han havde set alt, med Smaakaarsmandens mistroiske øjne: Leverandørernes Bedragerier og Haandværksmestrenes Svindel; og som en uvorn Dreng, der pludselig ødelægger sit eget Legetøj og sønderslider Stykke for Stykke, fortalte han om Murværket, hvor der var iblandet Sten fra nedbrudte Rønner; Bjælkerne, som havde udtjent i gamle Bindingsværkshuse; om Vandet, der var som en Sø, hvori de rejste Grunden for at opnaa det største Laan; Svampen som aad sig ind i alle Mure og slog ud paa hver Væg". I dette symbolprægede sprog var meget af stilen fra Emile Zolas samfundskritiske romaner.

I Lolland-Falsters Stiftstidende lød kritikken 10. november 1887: "Kompositionen i Bogen er noget af det løseste vi have set; man faar sikkert Hovedpine ved at prøve at følge Traadene".


Forrige Indhold Næste

Tilbage til toppen


Navigation:

Indholdsoversigt

Titelark

A . B . C . D . E . F . G . H
I . J . K . L . M . N . O . P
Q . R . S . T . U . V W . X
Y . Z . Æ . Ø . Å


© Selskabet for Københavns Historie 25. august 2006
Valid XHTML | Valid CSS | Copyright | Privatliv | Links til siden | Kolofon |