sti: velkommen > E-bøger > e-Bøger > København. Kulturhistorisk opslagsbog med turforslag
Velkommen
Selskabet
Medlemsområde
Årbogen
Bogtilbud
E-bøger
Eksterne links
Søgning
Hjælp
Kontakt
Forfatter: Jens Fleischer©
Titel: København. Kulturhistoriek opslagsbog med turforslag
Udgivet: Kbh., 1985
Kbh., kobenhavnshistorie.dk, 2006
Del: Afsnit B - Biehl, Charlotta Dorothea (1731-88)
Note:

 

Biehl, Charlotta Dorothea (1731-88)

Charlotta Dorothea Biehl (1731-88), som levede i 1700-tallets København, var en af tidens åndspersonligheder, dertil sladdertaske af rang og brevskriver af Guds nåde. Hendes fader, Christian Emilius Biehl, var fra 1753 inspektør for Charlottenborgs bygning og tillige sekretær for Det kgl. Skildrer-, Billedhugger- og Bygningsakademi.

Allerede 1750 begyndte Dorothea at omgås de franske skuespillere, Frederik 5. havde indkaldt til at optræde på en dertil indrettet scene på Charlottenborg. Det franske teater gjorde dybt indtryk på hende, og da hun tidligt var blevet enke uden udsigt til en ny ægteskabelig havn, modnedes hendes litterære løbebane.

I 1762 debuterede Dorothea Biehl på Det kgl. Teater med en oversættelse af Destouches' komedie Le poète campagnard - Landsbypoeten. To år senere skrev hun sit eget stykke, "Den kierlige Mand", og komedien blev straks opført. Henrik, en af stykkets personer, blev fremstillet af den store komiker Gert Londemann, som havde spillet samme type i Holbergs stykker.

Et højdepunkt i hendes karriere var oversættelsen af Cervantes Don Quixote. Hun opfordredes dertil af den spanske gesandt Manuel Delitalá i 1775 og allerede året efter forelå første bind på dansk, skønt hun måtte sætte sig ind i det spanske med gesandtens hjælp. Cervantes prosa fra begyndelsen af 1600-tallet oversatte hun med utrolig føling til et dansk iblandet holbergske vendinger, der gjorde sig. Andet bind fulgte 1777 og hendes version opnåede siden at blive genudgivet flere gange i vor tid.

Dorothea Biehls breve, hvori hun leverer sladderstof fra det danske hof og lilleputbyen København, har dog været hendes største fortjeneste. Mere end 400 stykker skrev hun til Johan Bülow og deri skildrede Frederik 5.s såre svage person, intrigerne og Struensee-tidens rystelser. Stilen var veloplagt, helt over i det barokke, som i brevet på årsdagen for kuppet den 14. april 1784, hvor Guldbergs regering styrtedes: "Maa paa denne kære, glade og vigtige Dag for Rigerne et Fad Pandekager være velkommen".


Forrige Indhold Næste

Tilbage til toppen


Navigation:

Indholdsoversigt

Titelark

A . B . C . D . E . F . G . H
I . J . K . L . M . N . O . P
Q . R . S . T . U . V W . X
Y . Z . Æ . Ø . Å


© Selskabet for Københavns Historie 25. august 2006
Valid XHTML | Valid CSS | Copyright | Privatliv | Links til siden | Kolofon |