sti: velkommen > E-bøger > e-Bøger > København. Kulturhistorisk opslagsbog med turforslag
Velkommen
Selskabet
Medlemsområde
Årbogen
E-bøger
Eksterne links
Søgning
Hjælp
Kontakt
Forfatter: Jens Fleischer©
Titel: København. Kulturhistoriek opslagsbog med turforslag
Udgivet: Kbh., 1985
Kbh., kobenhavnshistorie.dk, 2006
Del: Afsnit C
Note:

 

Charlottenborg, Kongens Nytorv 1

Charlottenborg opførtes 1672-83 for greve Ulrik Frederik Gyldenløve, som var Norges statholder og halvbroder til Christian 5. I forbindelse med torvets anlæggelse udstedte Christian 5. den 22. marts 1669 et skøde til Gyldenløve på en grund "strækkende sig fra det Sted ved Kvæsthuset, hvor Slagterboderne staar, til Gaden langs den projekterede Kanal (Nyhavn) og fra Torvet ud mod Stranden ind til Dybet".

Byggeriet tog tid. Gyldenløve lod først 1672 byggematerialer indføre fra Holland, mens grundstenen nedlagdes 3. april samme år af selveste kongen. Mere bemærkelsesværdig var genanvendelsen af munkesten fra Kalø Slot, som efter 1672 blev nedrevet. Stenene anvendtes i stor udstrækning i palæets undermure og funderingsbuer (derimod er de ikke synlige i facaderne).

Det fremgår af en ordre til Københavns magistrat dateret 16. juli 1672, at bygmester Ewert Janssen har haft brug for "tolv af de dygtigste Muurmestersvende her i Staden... til voris Statholder Hr. Uldrich Friderich Guldenlews Arbeide". Janssen, som var indvandret fra Holland, havde på dette tidspunkt gjort hurtig karriere. 1668 fik han bestalling i København, "Mir zu Baumeister allergnädigst bestellet", som der står i et dokument, og 1671 udnævntes han til Bremerholms bygmester. Meget tyder på, at han også stod som arkitekt for Charlottenborg, hvis man sammenligner denne bygnings portrisalit med tilsvarende på herregården Gjorslev (ombygget af ham i slutningen af 1660erne) og et signeret om bygningsprojekt til Skanderborg Slot. I de næste ti år optræder Janssen dog sjældent i Charlottenborgs byggeregnskaber og kun i forbindelse med mindre opgaver.

Charlottenborg, der er udformet som en karré ligesom mange af 1600-tallets slotte, er i den såkaldte hollandsk-palladianske stil. Med til at skabe denne form for barok er pilastre, festoner, de kraftige vinduesfordakninger samt midtrisalitten. Måske har arkitekten studeret et projekt til Amsterdams nye Rådhus, udført af Philipp Vingbooms. 21. april 1683 stod "slottet" med dets 74 beboelige rum færdigt og besøgtes denne dag af Christian 5. og hans familie.

Et "Inventarium og Beskrivelse" fra slutningen af 1600-årene giver indblik i Charlottenborgs indretning. Hofstaben, som foruden tjenere omfattede en nar, en postmester og en vågekone, boede i kælderen og lejevåningen mod Kanalen. Ølandske fliser klædte "Bouteillekælderens" gulv, hvor der stod et hvidmalet bord. Under dette "ligger et skjønt stort Stykfad med gammel Rhinskvin". Bygningens prægtigste rum var - og er fortsat - kuppelsalen i østfløjen, hvis rigt udsmykkede stukloft står mål med audienssalens på Frederiksborg. Da Nicodemus Tessin den Yngre 1687 besøgte palæet, fandt han, at Ulrik Frederik Gyldenløve var "un seigneur de grande connaisance et lumière dans les beaux arts". Men det gik alene på de fornemme Gyldenløveske kunstsamlinger, hvorimod bygningen ikke imponerede den berømte svenske arkitekt. Til bygningen hørte i øvrigt en vidtstrakt have langs kanalen, dog temmelig beskeden hvad det havearkitektoniske angik: otte parterrebede med blyfigurer i hjørnerne var det væsentligste, man kunne byde på.

Charlottenborg blev år 1700 solgt for 50.000 krondalere til enkedronning Charlotte Amalie, som gav slottet dets fremtidige navn. Hun døde her 1714, hvorefter hendes børn arvede bygninger og have. I deres tid indrettedes kuppelsalen til eremitagegemak med elevatorbord og maskiner til at hæve og sænke det. Slottet tilfaldt ved testamente Christian 6. i 1735, og under hans søn indrettedes her Det kongelige danske Skildre-, Billedhugger- og Bygnings-Akademie. Inspirationen dertil var de udenlandske akademier begyndende med kunstakademi i Paris, som Colbert reorganiserede 1663-64. Men det enevældige monarki i Danmark-Norge havde også brug for en skole, hvor lovende unge kunstnere kunne få en uddannelse, i stedet for at de fra ungdommen af måtte tage til udlandet for at lære. Skulle man gøre status i begyndelsen af 1750erne, måtte det erkendes, at Eigtved og Thurah havde dygtiggjort sig som arkitekter i Tyskland, Frankrig og Italien, mens billedhuggeren Johannes Wiedewelt havde måttet lære i Paris.

Forsøg var da også gjort tidligere i 1700-tallet. 1738 havde Christian 6. stiftet et kunstakademi, som fra 1744 havde lokaler i Gammel Strand (nuværende nr. 40). Dette flyttede senere til Slotsholmen, hvor det fik plads i nogle lokaler over de kongelige stalde. Men de rigtige fysiske rammer manglede, ligeså kapital og dynamisk ledelse. Det hjalp, da Frederik 5.s nære ven, overhofmarskal, grev Adam Gotlob Moltke 1750 blev kunstakademiets præses.

Til dette formål var Charlottenborg velegnet, hvorefter det blev indrettet, ligesom lærerkollegium og direktørstilling blev etableret. Hofarkitekt Nicolai Eigtved blev det nye Kunstakademis første direktør. Frederik 5. aflagde 30. marts 1754, dagen før han kunne fejre sin 31-års fødselsdag, et besøg på Akademiet, hvor man allerede var igang med undervisning. Ved.denne lejlighed fremlagde Eigtved en fundats, som kongen underskrev på selve sin fødselsdag - siden hen Kunstakademiets fødselsdag.

Hvorledes foregik undervisningen på Charlottenborg i årene derefter" Anatomiundervisningen var et af de grundlæggende fag, der fra 1758 kom i faste rammer ledet af lægen J. C. Berger. Han forelæste om myologien (læren om muskler) om vinteren, mens osteologien (knoglelæren) doceredes i vinterhalvåret. Eleverne brugte også megen tid på at tegne efter gipsmodeller. På årets koldeste tid var der også lejlighedsvis dissektioner for de elever, der var nået op i gipsskolen og modelskolen. Dissektionerne foregik bag nedrullede gardiner med kadavret anbragt på et specielt fremstillet bord, som var beklædt med voksdug.

Gipsskolen omfattede undervisning i kopiering af gipsafstøbninger, og der var nok at tegne efter, arme, hænder, ben og fødder af guder samt dyr og mennesker. Professorerne valgte, hvad der skulle tegnes efter. Kunstigt lys blev foretrukket, hvorfor der arbejdedes bag lukkede, indvendige "skodder" i skæret fra en stor olielampe med 28 væger.


Forrige Indhold Næste

Tilbage til toppen


Navigation:

Indholdsoversigt

Titelark

A . B . C . D . E . F . G . H
I . J . K . L . M . N . O . P
Q . R . S . T . U . V W . X
Y . Z . Æ . Ø . Å


Opdateret: 25. august 2006
Valid XHTML | Valid CSS | Copyright | Privatliv | Links til siden | Kolofon |
© Selskabet for Københavns Historie 2005 - 2014