sti: velkommen > E-bøger > e-Bøger > København. Kulturhistorisk opslagsbog med turforslag
Velkommen
Selskabet
Medlemsområde
Årbogen
Bogtilbud
E-bøger
Eksterne links
Søgning
Hjælp
Kontakt
Forfatter: Jens Fleischer©
Titel: København. Kulturhistoriek opslagsbog med turforslag
Udgivet: Kbh., 1985
Kbh., kobenhavnshistorie.dk, 2006
Del: Afsnit C - Christianshavn
Note:

 

Christianshavn

I perioden mellem Kalmarkrigens afslutning og Kejserkrigens begyndelse (1613-25) gennemførte Christian 4. betydelige bygrundlæggelser: Kristianstad i Skåne og Glückstadt i Holsten; ligesom byudvidelser fandt sted: Christiania (nuværende Oslo) ved Akershus og Christianshavn ved København. Kongen var allerede 1606 begyndt at opkøbe jord nord og nordøst for den gamle vold, hvor bl.a. Rosenborg kom til at ligge, og med ønsket om fortsat at udvide byen fattede han også interesse for Amagers nordside. Første gang denne interesse dokumenteres er i en instruktion dateret 1616 og stilet til den københavnske storkøbmand Johan de Willem, som var indvandret fra Nederlandene. Efter kongens ønske skulle han skaffe velstående nederlandske købmænd og håndværkere til Danmark, hvor de ville få otte års skattefrihed. Ifølge Christian 4.s instruktion skulle man derefter anvise nederlænderne "et bekvemt sted på vort lille land Amager, der ligger allernærmest ved vor by København, uden afgift."

Det ældst kendte Christianshavn-projekt dateres 1. september 1617 og blev tegnet af Johan Semp "geometer og ingeniør". Planen viser en fæstningspolygonal (tikant) med volde og otte bastioner, der omslutter en by med central alarmplads. Ifølge Semps påtegning kunne fæstningsbyen rumme 934 hussteder. Christian 4. havde i øvrigt valgt en fremragende medarbejder i Semp, der tidligere havde arbejdet som landmåler i Friesland. År 1600 havde han endvidere stået som medforfatter til bøger om landmåling og brug af "geometriske instrumenter".

De næsten 1000 småparceller i det første Christianshavn-projekt gør det tænkeligt, at det var planlagt som en bådsmandsby, et led i kongens planer om at styrke sin flåde. Disse bådsmandshuse blev imidlertid ikke opført i det kommende Christianshavn, men på Bremerholm (se s. 50). Til erstatning for det forkastede projekt leverede Semp et nyt og mere enkelt, som godkendtes før udgangen af 1617.

Fæstningen fik herefter kun fem bastioner, ligesom antallet af parceller reduceredes kraftigt ved udstykning af større grunde. En plan fra omkring 1630 viser kun 67 matrikler. Den mest radikale ændring var anlæggelsen af en kanal gennem byen efter hollandsk forbillede. Byggegrundene var i øvrigt af dårlig beskaffenhed, for store arealer bestod af strand, eng og holme. En del af fæstningsbyen kom til at omfatte Revshaleholm, hvis højeste punkt, 1,26 meter over havet, blev en del af det senere Christianshavns Torv. 1629 noterede en fransk rejsende, at det nye byområde var fyldt med morads, der gjorde det nødvendigt at bygge på pæle.

Bevarede dokumenter viser også den sociale sammensætning af de første grundejere, hvilke kan opdeles i to hovedgrupper. Den første omfatter kongelige embedsmænd: administrative topfolk, renteskrivere (og møntmestre ), ansatte ved flåden samt højere som lavere embedsmænd. Anden hovedgruppe udgøres af københavnske borgere: magistratspersoner, storkøbmænd og håndværkere.

De første to skøder blev 1622 givet til Københavns borgmester Mikkel Vibe og Anders Olufsen, som var renteskriver med tjeneste i Klædekammeret. Ved siden af var Olufsen storkøbmand, skibsreder og havde interesser i tømmerhandel og Ostindisk Kompagni. Hvad bebyggelsen angår, rejstes der rækker af små boder på nogle af grundene, mens store gårde som Mikkel Vibes ragede op mellem disse. 1639 var matriklerne så meget bebyggede, at indbyggerne forsynedes med egne købstadsprivilegier. Christianshavns status som købstad kunne dog ikke opretholdes i længden, hvorfor Christian 5. administrativt og i fortifikatorisk henseende lod fæstningsbyen inkorporere i København 1674. Da man i slutningen af 1600-årene ændrede voldanlæggene, blev der plads til byudvidelser lagt efter det oprindelige system med snorlige gader, der skar hinanden vinkelret og dannede skakbrætmønster. Nye kanaler føjedes også til.

En jyde giver 1849 følgende beskrivelse af bydelen: "Den er i øvrigt sort, skiden, smudsigt, og i det hele taget et beskidt Hul. - Der er saamange Dampmaskiner, og saameget Steenkulsværken (dvs. arbejde med stenkul) paa Gaderne, hvoraf Byen bliver sort og beskidt". Bemærkningen må bl.a. hentyde til den nyetablerede virksomhed Burmeister & Wain, dengang kaldet Burmeister & Baumgarten.


Forrige Indhold Næste

Tilbage til toppen


Navigation:

Indholdsoversigt

Titelark

A . B . C . D . E . F . G . H
I . J . K . L . M . N . O . P
Q . R . S . T . U . V W . X
Y . Z . Æ . Ø . Å


© Selskabet for Københavns Historie 25. august 2006
Valid XHTML | Valid CSS | Copyright | Privatliv | Links til siden | Kolofon |