sti: velkommen > E-bøger > e-Bøger > København. Kulturhistorisk opslagsbog med turforslag
Velkommen
Selskabet
Medlemsområde
Årbogen
Bogtilbud
E-bøger
Eksterne links
Søgning
Hjælp
Kontakt
Forfatter: Jens Fleischer©
Titel: København. Kulturhistoriek opslagsbog med turforslag
Udgivet: Kbh., 1985
Kbh., kobenhavnshistorie.dk, 2006
Del: Afsnit C - Christianskirken
Note:

 

Christianskirken

Christianskirken for enden af Strandgade blev rejst 1755-59 på initiativ af den tyske menighed på Christianshavn. Modsat deres tyske brødre inde i København, som siden 1575 havde haft deres egen kirke, Skt. Petri, stod tyskerne på Christianshavn uden. Man havde derfor måttet dele Vor Frelser med dens danske menighed, og den tyske forsamling følte sig "lille og foragtet", eftersom dens gudstjenester henlagdes til selve middagstiden.

I 1749 henvendte 41 fremtrædende medlemmer sig til Frederik 5. om tilladelse til at bygge deres egen kirke, hvortil kongen gav tilsagn med en byggegrund samt tilladelse til afholdelse af et lotteri. Efter dette kaldtes den i folkemunde "lotterikirken". 1755 nedlagde Frederik 5. grundstenen til bygningen, hvis officielle navn blev Frederiks Tyske Kirke, mens kirken fik sit nuværende navn 1901.

Den af kongen skænkede byggegrund lå omgivet af krudtlaboratorier, sukkerraffinaderier, skibsbyggerier og oversøiske handelskompagnier, og på selve pladsen havde man i ti år forsøgt sig med saltproduktion, som imidlertid måtte opgives p.g.a. svigtende afsætning. Projekteringen af kirken blev overladt hofbygmester Nicolai Eigtved og han nåede at aflevere tegninger dertil blot et år før sin død 1754. En træmodel fremstilledes også, som præsenteredes Frederik 5. på slottet, og den er i dag opbevaret på Københavns Bymuseum. Ifølge det første budget ville bygningens gravhvælv, mure og tag koste omtrent 50.000 rigsdaler, mens inventar som alter, prædikestol, bænke, orgel samt indvendig dekoration ville beløbe sig til 10.000 rigsdaler. Udgifter til tømrer-, murer- og stenhuggerarbejde m.m. fastsattes til 6.700 rigsdaler. Udgifterne bekymrede byggekommissionen, hvorimod statsrådet godkendte dem med følgende bemærkning: "det første Dessein approberes, og som dertil ej Penge nok findes, maa det bero med Spiret indtil videre; saa kan ogsaa andre Ornamenter udsættes, naar ses dertil, at med de nu havende Midler alting saadan styres, at Kirken kan blive færdig for at Gudstjenester derudi kan begynde at holdes. . ." Bygningen indviedes 2. december 1759.

Som type skiller bygningen sig ud fra den traditionelle protestantiske. Allerede i spørgsmålet om gravlæggelser, der endnu ved midten af 1700-tallet foretoges under kirkegulvet, greb Eigtved det rationelt an ved at samle alle begravelser i en stor gravkælder. Adgang til denne skete udefra. Efter den reformerte kirkes skik samledes alter, prædikestol og orgel over hinanden på kirkerummets ene langside. De andre vægge optages af pulpiturer, hvorfra man kan følge med i alt på "scenen". Mens kongelogen anbragtes lige over for alteropbygningen, blev den tyske garnison henvist til de amfiteatralsk arrangerede soldater bænke øverst oppe. I denne indretning, næsten som et logeteater, kan Christianskirken minde om Det kongelige Teater, som Eigtved tegnede 1748.

Christianskirkens righoldige regnskaber fortæller også, hvorledes rejsegildet blev fejret efter gammel håndværkerskik. Da kransen var blevet hejst under musikledsagelse, fremførte mestersvend en sin tale, for hvilken han belønnedes med 5 rigsdaler i "dusør". Bagefter trakteredes håndværkerne med øl, brød og brændevin. Byggeriet afsluttedes først helt i 1769, da en kobberkugle med fane anbragtes på toppen af spiret. Tårnets billedhuggerarbejde skyldes C. F. Stanley.

Allerede mod slutningen af 1700-årene blev den tyske menighed mindre, men afgangen af medlemmer blev noget opvejet, da den tysktalende del af Københavns garnison 1819 flyttedes fra Garnisons Kirke til Frederiks Tyske Kirke. Fortsat var økonomien dårlig, hvorfor Frederik 6. i 1831 tillod, at man foretog indsamling i København såvel som i hertugdømmerne. Trods dette måtte menigheden 1834 afhænde præsteboligen i Wildersgade. Grundtvig fik i årene 1832-38 lov til at benytte kirken, hvor han ved aftensang holdt prædiken for sin frie menighed. Som garnisonskirke ophørte kirken med at fungere fra 1866 og 1886 blev den ved kongelig resolution nedlagt som sognekirke for den tyske menighed, da medlemstallet nu var svundet stærkt ind. Herefter benyttedes kirken kun til bisættelser i krypten, indtil den ved en ny kongelig resolution af 8. marts 1899 ændredes til dansk sognekirke. Det skete ved at dele Vor Frelser Sogn.

Af inventaret kan nævnes døbefonten, som er af norsk marmor, og altersølvet fra kirkens første årtier omfatter et dåbsfad med tysk indskrift fra 1759 og en dåbskande fra 1718, men først skænket 1772 til menigheden. I krypten er indrettet 48 kapeller med meget smukke smedejernsgitre.


Forrige Indhold Næste

Tilbage til toppen


Navigation:

Indholdsoversigt

Titelark

A . B . C . D . E . F . G . H
I . J . K . L . M . N . O . P
Q . R . S . T . U . V W . X
Y . Z . Æ . Ø . Å


© Selskabet for Københavns Historie 25. august 2006
Valid XHTML | Valid CSS | Copyright | Privatliv | Links til siden | Kolofon |