sti: velkommen > E-bøger > e-Bøger > København. Kulturhistorisk opslagsbog med turforslag
Velkommen
Selskabet
Medlemsområde
Årbogen
Bogtilbud
E-bøger
Eksterne links
Søgning
Hjælp
Kontakt
Forfatter: Jens Fleischer©
Titel: København. Kulturhistoriek opslagsbog med turforslag
Udgivet: Kbh., 1985
Kbh., kobenhavnshistorie.dk, 2006
Del: Afsnit C - Caritas-springvandet
Note:

 

Caritas-springvandet

Caritas-springvandet på Gammeltorv må regnes blandt Københavns fineste mindesmærker fra renæssancen. I 1608 blev det opsat i forbindelse med en ombygning af stadens daværende rådhus, som lå ud til Gammeltorv, hvor Strøget i dag passerer. Det skænkedes af Christian 4. til byens forskønnelse og som et led i dens vandforsyning. Her kunne borgerne fylde deres spande og tønder med vand, som hentedes ind fra Emdrup Sø gennem en ledning af udhulede træstammer.

Vandkunstens pryd er en kobberkumme med en figurgruppe, som forestiller Caritas, en personifikation af næstekærligheden. Hovedfiguren, en frugtsommelig ung dame, står med en muntert tissende dreng i højre hånd, mens hun bærer en lille dreng på sin venstre arm. Fra hendes bryster går også fine stråler af vand. Nederst ses tre vandspyende delfiner.

Figurgruppen blev skåret i træ af billedskæreren Statius Otto og støbtes i bronze af Peter Hofmann i Helsingør.

Den oprindelige opstilling, hvor en piedestal hævede kar og figurer næsten en meter højere end i dag, fik siden en hård medfart. Allerede i 1634 sænkede man kar og figurer ned i den omgivende stenkumme, så den monumentale virkning gik tabt. Generalbygmester Johan Conrad Ernst rettede 1706 op på dette misforhold ved at erstatte stenkummens øvre del med et luftigt gitter, som i mindre grad ville "betage torvets dets prospekt". Ved en ny restaurering i 1781, da monumentet var "ynkelig forfaldent" forsynedes det med den nuværende piedestal af norsk marmor. På den nye fod indsatte man Christian 7.s monogram og Københavns byvåben.

Da Københavns Vandværk etableredes 1857-59 på fæstningsglaciet ved Farimagsvejen, skabtes der mulighed for at udnytte det høje vandtryk, værket kunne præstere. Bronzestøber Dalhoff fik til opgave at realisere dette og han benyttede sig af lejligheden til at øve lidt censur. Hældende sig til tidens victorianske opfattelse foreslog han, at figurerne erstattedes med noget mere ærbart, en græsk havmand, og naturligvis leveret fra eget værksted. Heldigvis var myndighederne koldblodige nok til at afvise dette, men han fik dog lov til at plombere de mest forargelige strålerør.

I 1890 fik stadsarkitekt Fenger pillet ved springvandet, idet han lod kobberkummen hæve 2½ meter og figurgruppen yderligere ½ meter, hvorved oplevelsen af en gadebrønd fra renæssancen forduftede. Det eneste formildende indgreb, som siden har fundet sted, var en fjernelse af de tillukkede strålerør i 1940.


Forrige Indhold Næste

Tilbage til toppen


Navigation:

Indholdsoversigt

Titelark

A . B . C . D . E . F . G . H
I . J . K . L . M . N . O . P
Q . R . S . T . U . V W . X
Y . Z . Æ . Ø . Å


© Selskabet for Københavns Historie 25. august 2006
Valid XHTML | Valid CSS | Copyright | Privatliv | Links til siden | Kolofon |