sti: velkommen > E-bøger > e-Bøger > København. Kulturhistorisk opslagsbog med turforslag
Velkommen
Selskabet
Medlemsområde
Årbogen
Bogtilbud
E-bøger
Eksterne links
Søgning
Hjælp
Kontakt
Forfatter: Jens Fleischer©
Titel: København. Kulturhistoriek opslagsbog med turforslag
Udgivet: Kbh., 1985
Kbh., kobenhavnshistorie.dk, 2006
Del: Afsnit C - Castrum doloris
Note:

 

Castrum doloris

Castrum doloris (lat. smertens leje) blev i enevælden en fast del af det kongelige begravelsesceremoniel i København, idet en lit de parade efterfulgtes af en castrum doloris i selve slotskirken. Da Christian 5. døde 25. august 1699, sattes et mægtigt ceremoniel i scene, hvori den daværende slotskirke dannede hovedrammen. Den 16. oktober var det store rum forvandlet tillig kapel. Bagvæggen med alteret var dækket af et stort transparent, der gengav stjernehimlen en skyet nat. Kongens navnetræk var sat på himmelbuen og omgivet af engle, der priste Christian 5. i latinske vers. Sort fløjl og taft maskerede de øvrige vægge, mens utallige voks-kærter var anbragt i lysarme dekoreret med rosetter og duske af sort og hvidt flor.

Mest imponerende var en ottekantet pavillon-himmel, som hang ned fra loftet og var omgivet af 16 lysekroner af forsølvet træ, blik og bly. Under himlen svævede en engel i guld og sølv, som bar en laurbærkrans som ramme om majestætens portræt.

Katafalken bestod af et fodstykke, der hævede sig trinvis op som en pyramide og bar syv korintiske søjler, hvorover en gesims var anbragt. Ned fra gesimsen hang en udtunget kappe af sort fløjl og sølvmor, mens to knokkelmænd, formentlig overkroppen af to skeletter, tjente som hovedstykke for katafalken. Dronning Louises castrum doloris marts 1721 var den sidste større begivenhed, som fandt sted i den gamle slotskirke, før Frederik 4. indledte den gennemgribende ombygning af slottet i 1720-rne.

Ceremonierne omkring de kongelige begravelser blev endnu mere pompøse i 1700-tallet. 14. januar 1766 udåndede Frederik 5. og senere blev "sal. Kongens Kiiste tilslagen" ifølge Luxdorph. 26. februar blev den lukkede kiste af 12 kammerjunkere båret ned i slotskirken, hvor man stillede den på castrum doloris. Denne var udformet som en pyramide, et symbol på udødelighed. Fire infanterikaptajner stod vagt dag og nat, iført sørgekapper og udstyret med sortbetrukne partisaner. Kirkerummet oplystes af over 1000 lys, og fra 3. marts fik publikum adgang hver eftermiddag i to timer.

Så oprandt selve dagen for Frederik 5.s ligbegængelse, som var fastsat til den 18. marts. Tre timer hengik med klageprædikener på dansk, tysk og latin. Fhv. kapelmester Scheibe havde komponeret sørgemusikken, som vekslede med præsternes taler. Teksterne dertil var skrevet af den unge Johannes Ewald. I en arie lød sætningen "Ægyptisk Mørke skiulte Norden". Castrum doloris var projekteret af N. H. Jardin, men kritiseredes i flere smædeskrifter. Et af dem havde følgende vers:

Jardin! hvad vil sligt sige,
Du hele Verden viset har,
Du franske Stymper var en Nar
For Dannemarks Rige.


Forrige Indhold Næste

Tilbage til toppen


Navigation:

Indholdsoversigt

Titelark

A . B . C . D . E . F . G . H
I . J . K . L . M . N . O . P
Q . R . S . T . U . V W . X
Y . Z . Æ . Ø . Å


© Selskabet for Københavns Historie 25. august 2006
Valid XHTML | Valid CSS | Copyright | Privatliv | Links til siden | Kolofon |