sti: velkommen > E-bøger > e-Bøger > Guide til København. Kulturhistorisk opslagsbog med turforslag
Velkommen
Selskabet
Medlemsområde
Årbogen
Bogtilbud
E-bøger
Eksterne links
Søgning
Hjælp
Kontakt
Forfatter: Jens Fleischer©
Titel: København. Kulturhistoriek opslagsbog med turforslag
Udgivet: Kbh., 1985
Kbh., kobenhavnshistorie.dk, 2006
Del: Afsnit D - Dragør
Note:

 

Dragør

Dragør spillede en betydelig rolle i middelalderen, så længe der var betydeligt sildefiskeri i sundet. Hansebyerne viste stor interesse for fiskerlejet og 1370 fik de handelsprivilegier og ret til saltning af sild i Dragør. De hanseatiske boder antages at have ligget nord for byen. 1396 nævnes tilstedeværelsen i Dragør af folk fra Deventer, mens folk fra Stettin omtales 1470. Da Nationalmuseet 1973-74 gravede i Dragør, fandt man klædeplomber; to af dem bar som symbol en løve over en fransk lilje og kunne føres tilbage til Roermund i Limburg. Ud fra møntfund i samme udgravningslag blev plomberne dateret til 1350-1400. Hermed var det dokumenteret, at Danmark i denne periode havde importeret klæde fra byer i Maasområdet.

Med sildefiskeriets ophør mistede Dragør sin betydning i en længere periode. Sundet blev dog atter en indtægtskilde, da Dragørfiskerne begyndte at lodse skibe igennem det. Omkring 1560 gik omtrent 2.000 skibe årligt gennem Øresund og søtønder blev udlagt flere steder, således to ved Dragør i 1557. Dragørlodsernes betydning understreges af, at de 1684, som de første i Danmark, fik kongelig autorisation. Den 8. marts 1684 tilskrev Christian 5. sin overrenternester, at "sex Mænd paa Dragøe" altid var til disposition, når hans orlogsfartøjer skulle op eller ned gennem Drogden. Da et Drogden Fyrskib første gang 1837 blev lagt for anker på grunden, en position fyrskibene holdt de næste 100 år, bestemtes det, at Dragør-lodserne på skift skulle overnatte der ude på fyrskibet.

Skibsfarten på fremmede havne fik også betydning for Dragør, både før og efter krigen mod England. I 1830rne berettes det, at byen ejede 39 fartøjer på 1882 læster. "De fleste fare med Brænde mellem Kjøbenhavn og Provindserne, 6-8 sejle paa Østersøen og England, men søge mest Vinterhavn hjemme. Desuden haves 35 Kragejoller, der bruges deels som Bjærgningsfartøjer, deels sejle de med Tørv fra Humlebæk og føre Grøntsager til Helsingør". Den anden blomstringsperiode for skibsfarten begyndte i 1850erne, hvor flåden hjemmehørende i fiskerbyen voksede betragteligt. Omkring 1870 var her ca. 70 skibe og 1878 blev Dragør Danmarks tredjestørste søfartsby. Flåden talte da 78 skibe på i alt 12.442 brt.

Om vinteren, når Østersøens havne var lukket af is, satte nogle af skibene kursen mod Middelhavet eller fjernere himmelstrøg. Der fragtedes gods fra Middelhavet til New York, sukker bragtes fra De vestindiske Øer til Danmark, kryolit blev sejlet fra Ivigtut til Philadelphia og laster med petroleum i fade førtes fra New York til Tyskland. Enkelte skibe gik endog i fart på Sydafrika og Sydamerika eller længere borte. Foråret med isens opbrud var en fest, der kom løv og frugter i masteskoven i Dragør, for nu kunne østersøhavnene atter besejles. Skipperne bestilte frisk rugbrød til tre-fire ugers sejlads og man købte "Cantøfler fra Pitter Jans".

I 1880erne begyndte skibsfarten atter at gå tilbage, skibsreder C. C. Jans kunne allerede 1877 notere sig ni forlis eller havarier på 2½ år og 1890 var kun 56 Dragør-skibe med i alt 4.230 tons på fart. Ved århundredskiftet var dampskibene for alvor blevet dominerende, hvorefter den resterende flåde hyredes til hjemlig fart.


Forrige Indhold Næste

Tilbage til toppen


Navigation:

Indholdsoversigt

Titelark

A . B . C . D . E . F . G . H
I . J . K . L . M . N . O . P
Q . R . S . T . U . V W . X
Y . Z . Æ . Ø . Å


© Selskabet for Københavns Historie 25. august 2006
Valid XHTML | Valid CSS | Copyright | Privatliv | Links til siden | Kolofon |