sti: velkommen > E-bøger > e-Bøger > Guide til København. Kulturhistorisk opslagsbog med turforslag
Velkommen
Selskabet
Medlemsområde
Årbogen
Bogtilbud
E-bøger
Eksterne links
Søgning
Hjælp
Kontakt
Forfatter: Jens Fleischer©
Titel: København. Kulturhistoriek opslagsbog med turforslag
Udgivet: Kbh., 1985
Kbh., kobenhavnshistorie.dk, 2006
Del: Afsnit D - Dyrekampe
Note:

 

Dyrekampe

Shakespeares London, hvortil Christian 4. rejste 1614, var kendt for sine bjørnetæmmere og dyrekampe. Ifølge historikeren P. F. Suhm skal man have underholdt den danske konge ved at lade bjørne og tyre slås. I København blev det også en kongelig forlystelse at hente dyr fra fremmede lande og lade dem optræde. Christian 5. havde dresserede bjørne i Rosenborghaven, og da man for året 1680 fejrede prinsesse Ulrikke Eleonoras' kommende formæling med den svenske konge, arrangeredes en dyrekamp på ridebanen ved Københavns Slot. Først blev bjørne og tigere sluppet løs for at kæmpe med hunde, dernæst blev grævlinge og tyre sluppet løs på hunde. Morskaben varede fra kl. 9 à 10 til om aftenen. Fra en dagbog 26. oktober 1707 er følgende beskrivelse om hidsning af dyr på slottets ridebane: "en artig Dyrekamp anstillet imellem en grum Tyr og nogle bidske Hunde, item imellem en Bjørn og en Hest. Den Lystighed anstilledes Prins Carl til Ære paa hans Fødselsdag".

Disse kongelige fornøjelser udbredtes efterhånden til det københavnske borgerskab. Således fik en tysker ved navn Müller 1717 tilladelse til i sin have at holde "en Hidsebane og derpaa en Oxe med nogle Hunde". En endnu større attraktion var Bræmers ølhave i Sofiegade på Christianshavn, hvor der 1733 fremvistes "et Hitzerie af en Tyr, Bjørne og Hunde, saa og en udklædt med Sværmere besat Bjørn, som fremførtes paa Bagbenene, iligemaade Hunde, som ved Toug hidses efter Sværmere og foruden Alt dette en Plaisir med nogle Vandsværmere".


Forrige Indhold Næste

Tilbage til toppen


Navigation:

Indholdsoversigt

Titelark

A . B . C . D . E . F . G . H
I . J . K . L . M . N . O . P
Q . R . S . T . U . V W . X
Y . Z . Æ . Ø . Å


© Selskabet for Københavns Historie 25. august 2006
Valid XHTML | Valid CSS | Copyright | Privatliv | Links til siden | Kolofon |