sti: velkommen > E-bøger > e-Bøger > Guide til København. Kulturhistorisk opslagsbog med turforslag
Velkommen
Selskabet
Medlemsområde
Årbogen
Bogtilbud
E-bøger
Eksterne links
Søgning
Hjælp
Kontakt
Forfatter: Jens Fleischer©
Titel: København. Kulturhistoriek opslagsbog med turforslag
Udgivet: Kbh., 1985
Kbh., kobenhavnshistorie.dk, 2006
Del: Afsnit D - Domhuset
Note:

 

Domhuset

Domhuset og Arrestbygningen (Københavns Byret), Nytorv 25, Kattesundet 13 og Slutterigade, opførtes af den antikbegejstrede C. F. Hansen, som år 1800 blev anmodet om at projektere et råd- og domhus. Det skulle erstatte byens gamle rådhus mellem Gammel- og Nytorv, ødelagt af branden i 1795. Tegningerne var færdige 1803 og to år senere indledtes byggeriet på den grund, hvor Vajsenhuset tidligere havde ligget.

Domhuset, med facaden lagt mod Nytorv, fik det monumentale præg, myndighederne kunne ønske sig: en tempelfront med seks joniske søjler. Thorvaldsen gjorde endog to udkast til en skulpturel udsmykning af frontispicen, men intet gennemførtes deraf. Indskriftens magtfulde ord er hentet fra Jyske Lovs fortale (skrevet 1241): Med lov skal man land bygge.

Et storslået trappeanlæg leder op til vestibulen, hvis loft støttes af fire doriske søjler med svære skafter, kun kanneleret i en kort indsnævring under søjlehovedet. C. F. Hansen og hans kolleger i udlandet betragtede denne søjletype som den ældste græske, af de franske nyklassicister kaldet "dorique primitif". Da C. F. Hansen i 1780erne studerede i Rom, havde den været højeste mode og var tillige gengivet i flere af samtidens efterspurgte arkitekturatlas. Lidt malplaceret i denne sammenhæng virkede Christian Gottlieb Vilhelm Bissens statue af bisp Absalon som yngre, opstillet 1872 i forhallen, men senere flyttet.

Med sans for tidens strømninger lykkedes det også C. F. Hansen at indsnige træk af egyptisk arkitektur, et par egyptiske hoveder på nogle dørkarme og to sfinkser, der flankerer et ur. Bygningen har i øvrigt gennemgået en del mindre ændringer og smukkest bevaret er Stadsrettens og Magistratens tidligere sale. Sidstnævnte, som har søjlebåret loft med stuk og kassetteværk, var en periode sæde for Borgerrepræsentationen, indtil den 1902 flyttede til det nye Rådhus.

Forfatteren og juristen Otto Rung, som oplevede domhusets vidtløftige kompleks før århundredskiftet, har skildret det således: "Hele Stueetagen var forbeholdt Byens Borgmestre, Magistrat og Borgerraad som Nabo med Politikammer og dets Anneks af skumle smaa Kontorer, hvor Politiets Inspektører med dets Stab af Opdagere og Betjente husedes snævert og tæt. Paa første Sal fandtes langs en krinkelkroget Flisegang de seks kriminelle Kamre samt den hele Hof- og Stadsret med Gældskommission og Vidnekamre, og paa Kvisten mellem Taganlægets muldnende Arkiver laa Kongens Fogeds smaabitte Stuer gemt. Her oppe sad man ved Vintertid og skrev ved Pultene i Skær af et Stearinlys, for Gassen var endnu ikke naaet midtvejs op i Etagerne her paa Byens Raadhus!".

Sideløbende med opførelsen af domhuset rejstes Arresthuset (mandsfængsel) ud til Slutterigade og Hestemøllestræde. En god del af nyklassicismens fængselsarkitektur repeteredes her med understregning af det dystre og strenge. To murbuer med overdækkede gange, som Sukkenes bro i Venezia, forbinder domhuset med fængselsbygningen og lukker Slutterigade inde. Ud til denne gade er fængslets hovedfacade med høj rusticeret sokkel og deri runde glughuller. Ligeså pragtfuld er midtportalen, hvis rusticerede former gentages i første etages vinduesindramninger. Herover ses atter to rækker vinduer, de nederste med tunge udhæng.

Som inspirationskilder må nævnes George Dance Newgate Prison opført 1770-78 i London og fængslet i Aix bygget af Ledoux. Bag alt dette spøger dog i sidste indstans italieneren Piranesi, der med sine berømte Carceristik (1750erne) fabulerede over fængslets- og torturkammerets rædselsverden.


Forrige Indhold Næste

Tilbage til toppen


Navigation:

Indholdsoversigt

Titelark

A . B . C . D . E . F . G . H
I . J . K . L . M . N . O . P
Q . R . S . T . U . V W . X
Y . Z . Æ . Ø . Å


© Selskabet for Københavns Historie 25. august 2006
Valid XHTML | Valid CSS | Copyright | Privatliv | Links til siden | Kolofon |