sti: velkommen > E-bøger > e-Bøger > København. Kulturhistorisk opslagsbog med turforslag
Velkommen
Selskabet
Medlemsområde
Årbogen
Bogtilbud
E-bøger
Eksterne links
Søgning
Hjælp
Kontakt
Forfatter: Jens Fleischer©
Titel: København. Kulturhistoriek opslagsbog med turforslag
Udgivet: Kbh., 1985
Kbh., kobenhavnshistorie.dk, 2006
Del: Afsnit E
Note:

 

Ewald, Johannes (1743-81)

Johannes Ewald, digter. Han blev født 18. november 1743 i København som søn af vajsenhuspræsten Enevold Ewald. Barndomshjemmet var Vajsenhusets gård på Nytorv, hvor forskellige lærere underviste Johannes og hans tre år ældre broder Mathias. Svagelig af helbred døde faderen allerede 1754. Efter nogle års skoletid i Slesvig vendte Johannes 1758 tilbage til København for at tage studentereksamen. Samme år kom han til den velhavende hørkræmmer og overformynder Peder Hulegaard, som fik ham i pension og lidt senere giftede sig med hans moder. Huset lå på det sydlige hjørnested ved Kultorvet og Frederiksborggade.

Gennem sin stedfaders familie mødte han den jævnaldrende Arendse Hulegaard, en datter af overformynderens afdøde broder Oluf H. Hun boede i Vestergade og Johannes blev stærkt forelsket i den smukke pige. Da Arendse imidlertid havde andre og ældre tilbedere, hvorimod Johannes Ewald blot var 15 år, besluttede han sig til at søge krigstjeneste i udlandet for at gøre hurtig karriere. Familien protesterede, men den galsindede knægt løb hjemmefra og lod sig indrullere i den preussiske hær. Det var i foråret 1759. Senere gik han over til østrigerne, for endelig at vende hjem til København; allerede da legemligt svækket.

Det lykkedes ham på kort tid at få en teologisk embedseksamen med bedste karakter, at forlove sig med Arendse og opnå fribolig på Valkendorf Kollegium. Fra den tid stammer hans allegoriske stykke Lykkens Tempel. Ophævelsen af forholdet til Arendse var en rystelse for Ewald, som opgav videre planer om en solid karriere. Fra nu af ville han "slentre Livet igjennem", som han udtrykte det.

Johannes Ewalds sørgespil Rolf Krage, efter Saxos beretning, men påvirket af Klopstock og Ossian, blev 1770 udgivet af en kreds fra forskellige samfundslag med et til fælles: de troede på hans evner. Sommeren 1772 skrev han på skuespillet Frode, som dog aldrig blev færdigt. I denne torso fremstilles kongen som svækling, et menneske uden viljekraft, og portrættet var i virkeligheden en analyse af den syge Christian 7., et af de bedste vor litteratur ejer. Mens han skrev på stykket, fik han ofte besøg af en ven, stads- og hofretsdommer C. Fr. Jacobi, som i egenskab af forelæser for kongen har kunnet meddele meget.

Lejlighedsdigtning præsterede han også, såsom forspillet Landsbye-Høitiden, der opførtes på Det kgl. Teater januar 1775 i anledning af kongens fødselsdag. Hans lykkeligste periode var vel opholdet samme år i Rungsted, senere var han i Humlebæk, for 1777 at vende tilbage til København. En periode boede han i Skindergade hos en tømmermesterenke Ane Kirstine Skou, som tog sig meget af ham.

1778 skrev han Balders Død, der blev hilst med jubel, og med syngespillet Fiskerne fra samme tidspunkt blev han den nationale digter, ikke mindst for den deri indlagte kongesang Kong Christian stod ved høien Mast. Men hans sygdomme var på dette tidspunkt så forværret, at han intet væsentligt fik skrevet til teatret i de sidste leveår.

Johannes Ewald døde i dybeste elendighed 17. marts 1781, men fik en helteagtig begravelse. Mandag den 26. marts skrev Berlingske Tidende: "Efter Kongel. allernaadigst Tilladelse blev Hr. Johannes Ewald, Danmarks største Digter, den 23de hujus om Eftermiddagen begraven paa Trinitatis Kirkegaard. Liiget blev baaret af De Herrer Decani paa det Kongel. Communitet, og Følget bestod af 124 Personer af den Geistlige- Lærde- og Krigsstanden ... Det er Sandhed, at han var en ædel Digter. Det er Sandhed, at han sang ofte og herlig om sin Gud. Det er Sandhed, at han nedlagde sin Harpe ligesaa uvanhelliget, som David sin". Et mindesmærke for Ewald og Wessel er rejst ved Rundetårn, skønt de formentlig ikke plejede megen omgang.


Forrige Indhold Næste

Tilbage til toppen


Navigation:

Indholdsoversigt

Titelark

A . B . C . D . E . F . G . H
I . J . K . L . M . N . O . P
Q . R . S . T . U . V W . X
Y . Z . Æ . Ø . Å


© Selskabet for Københavns Historie 25. august 2006
Valid XHTML | Valid CSS | Copyright | Privatliv | Links til siden | Kolofon |