sti: velkommen > E-bøger > e-Bøger > København. Kulturhistorisk opslagsbog med turforslag
Velkommen
Selskabet
Medlemsområde
Årbogen
Bogtilbud
E-bøger
Eksterne links
Søgning
Hjælp
Kontakt
Forfatter: Jens Fleischer©
Titel: København. Kulturhistoriek opslagsbog med turforslag
Udgivet: Kbh., 1985
Kbh., kobenhavnshistorie.dk, 2006
Del: Afsnit E - Eigtved, Nicolai (1701-54)
Note:

 

Eigtved, Nicolai (1701-54)

Nikolaj Eigtved, hvis forældre var bønder, fødtes 4. juni 1701 i Haraldsted Sogn på Sjælland. Antagelig gik han i lære i gartnerfaget på det nærliggende Skjoldenæsholm gods, men sikker viden om hans uddannelse haves først 1723, hvor han blev forsynet med kongeligt rejsepas til udlandet. Det fremgår af dette, at Eigtved et par år havde arbejdet under Frederiksberg Haves slotsgartner, Hans Heinrich Bruun. Da Eigtved havde fuldført sit udenlandsophold, som gjaldt studiet af havearkitektur og bygningskunst i Berlin, Warszawa, Dresden og Rom, vendte han 1735 tilbage. Før hjemrejsen var Eigtved allerede blevet ansat ved den kgl. bygningsadministration, og 1736 gav Christian 6. ham opgaven at projektere en kirke til minde om reformationen 1536. Den skulle opføres på en grund ved Gothersgade, hvor der var ryddet efter 1728-branden. Projektet blev dog aldrig gennemført, til gengæld kom Eigtved til at præge København med en lang række byggerier, der endnu er bevaret: Marmorbroen med pavilloner, Prinsens Palæ, Asiatisk Kompagnis Pakhus i Strandgade, flere huse i Amaliegade, Lindencrones Palæ, Frederiks Hospital, Amalienborg og Palæerne samt Christianskirken.

Privat boede Eigtved i det Fursman'ske Hus bag Børsen, hvor nu Slotsholmsgade 18 ligger. Han flyttede ind 1741 og et par år senere giftede han sig med Sophie Christiane Walter, som var kammerpige hos prinsesse Louise. Af tjenestefolk havde de nygifte 1 tjener, l kusk og 2 piger; desuden 3 skrivere og l tegner, der hjalp med de kgl. bygningssager. 7 børn fødtes i deres l l år lange ægteskab, men kun 3 overlevede moderen. Eigtved bar adskillige titler. 1745 udnævntes han til kirkeinspektør for de kirker, der tilhørte kongen i København, Frederiksborg, Kronborg, Antvorskov, Vordingborg og Tryggevælde rytterdistrikter. 1746 fik han titel af hofbygmester, 1748 modtog han hvervet som direktør for kunstakademiet (forgængeren for det nuværende) og 1749 forfremmedes han til oberst af fortifikationen.


Forrige Indhold Næste

Tilbage til toppen


Navigation:

Indholdsoversigt

Titelark

A . B . C . D . E . F . G . H
I . J . K . L . M . N . O . P
Q . R . S . T . U . V W . X
Y . Z . Æ . Ø . Å


© Selskabet for Københavns Historie 25. august 2006
Valid XHTML | Valid CSS | Copyright | Privatliv | Links til siden | Kolofon |