sti: velkommen > E-bøger > e-Bøger > København. Kulturhistorisk opslagsbog med turforslag
Velkommen
Selskabet
Medlemsområde
Årbogen
Bogtilbud
E-bøger
Eksterne links
Søgning
Hjælp
Kontakt
Forfatter: Jens Fleischer©
Titel: København. Kulturhistoriek opslagsbog med turforslag
Udgivet: Kbh., 1985
Kbh., kobenhavnshistorie.dk, 2006
Del: Afsnit E - Enevældens indførelse
Note:

 

Enevældens indførelse

Den 9. juni 1658 krævede Københavns borgere i et andragende til kongen, at der blev givet byen en række friheder foruden et byråd på 32 mand. På dette tidspunkt var krigen med Sverige ikke brudt ud på ny, men 7. august landsatte Karl 10. 7.000 mand ved Korsør, som derefter marcherede mod København. Frederik 3. skrev under indtryk af dette 10. august et brev til borgerne for at animere deres forsvarsvilje. I brevet lovede kongen, at København og Christianshavn (sidstnævnte dengang selvstændig købstad) skulle blive frie rigsstæder og medbestemmende i rigets anliggender vedrørende spørgsmål som told og accise. Borgerne skulle desuden i en række forhold ligestilles med adelen.

Efter at svenskernes storm på København i februar 1659 var afværget, ikke mindst ved borgernes indsats, fik byen 24. marts samme år de ønskede friheder. Den 14. april valgtes for første gang byens "32 mænd", og disse borgerrepræsentanter hentedes blandt "de fornemme borgere". Fire håndværkere sad også med i rådet.

Så fulgte enevældens indførelse i oktober 1660, hvor borgerne atter spillede en væsentlig rolle. Forspillet var stændermødet i riddersalen på Københavns Slot, hvor repræsentanter for adel, gejstlighed og borgerstand var mødt frem den 8. september. Problemer som den enorme statsgæld efter krigen skulle diskuteres, men samtidig begyndte stændernes indbyrdes magtkamp, idet adelen blev kritiseret for sine privilegier. Den borgerlige opposition, ledet af den københavnske borgmester Hans Nansen og Sjællands biskop Hans Svane havde imidlertid større planer end dette. De ønskede hele adelsvældet knækket og regnede med støtte fra hoffet og kongen. Begivenhederne tog for alvor fart, da adelen ønskede sig fritaget fra en vedtaget omsætningsafgift. Dette fik den oprørske opposition til at kræve stændernes økonomiske ligestilling, hvilket adelen til sidst accepterede.

Konflikten kulminerede den 8. oktober, da borgerskab og gejstlighed vedtog at indføre arvekongedømmet. Adelens delegerede bøjede sig overfor dette krav, da Frederik 3. ønskede deres stillingtagen. Men da detaljerne i den nye forfatning skulle drøftes, kunne stænderne ikke blive enige, hvorefter kongen fik overdraget opgaven at udarbejde et forslag. Man ventede forgæves derpå, og den 18. oktober blev Frederik 3. arvehyldet på Slotsholmen, hvorefter stændermødet opløstes i december, uden at de delegerede havde fået sikkerhed for stændernes medbestemmelsesret i rigsstyret. Kongens enevældige stilling var hermed fastslået.

Hovedstadens indbyggere havde god grund til at ængstes for deres privilegier, da kongen - nu alene - fornyede dem i juni 1661. Ændringerne var synlige. Således var bevillingsretten til told og accise sløjfet, og hvad angik løftet om deltagelse i rigsstyret, stod der blot den skuffende tilføjelse, at det ville ske "naar vi godt befinder"! Københavns borgere beholdt dog bestemmelsen om byens "32 mænd", adgangen til embeder, æresposter samt stabelretten dvs. retten til at besidde jordegods (denne ret var dog ikke længere begrænset til københavnerne).

Et udtryk for det nye styres håndfaste kurs var etableringen af Kastellet ligesom de mange militære alarmeringsøvelser, der afholdtes i årene umiddelbart efter oktober 1660. Det var en advarsel til en eventuel opposition. Universitetet, som havde fejlvurderet udviklingen på stændermødet og støttet adelen, måtte betale dyrt. Her fik rector magnificus og en repræsentant for hver af fakulteterne ordre til at overvære, hvorledes de øvrige stænder modtog deres privilegier. Selv fik Universitetet intet! Professor Christian Nold, orientalist og teolog, var uheldig, da han 1666 udgav sin "logica recognita", hvor nogle af eksemplerne blev udlagt som fornærmelser mod det enevældige styre. Han skrev bl.a., at valgte fyrster er bedre end fødte, hvorefter han blev suspenderet og afsat 1667. To år senere erfarede de københavnske skomagere det nye styres metoder. Da de klagede over at skulle betale konsumtion (afgift), truedes de med militært besøg og efterfølgende afstraffelse, hvis de ikke føjede sig.


Forrige Indhold Næste

Tilbage til toppen


Navigation:

Indholdsoversigt

Titelark

A . B . C . D . E . F . G . H
I . J . K . L . M . N . O . P
Q . R . S . T . U . V W . X
Y . Z . Æ . Ø . Å


© Selskabet for Københavns Historie 25. august 2006
Valid XHTML | Valid CSS | Copyright | Privatliv | Links til siden | Kolofon |