sti: velkommen > E-bøger > e-Bøger > København. Kulturhistorisk opslagsbog med turforslag
Velkommen
Selskabet
Medlemsområde
Årbogen
Bogtilbud
E-bøger
Eksterne links
Søgning
Hjælp
Kontakt
Forfatter: Jens Fleischer©
Titel: København. Kulturhistoriek opslagsbog med turforslag
Udgivet: Kbh., 1985
Kbh., kobenhavnshistorie.dk, 2006
Del: Afsnit E - "Erichsens Palæ", Holmens Kanal 2
Note:

 

"Erichsens Palæ", Holmens Kanal 2

Erichsens Palæ blev opført 1797-99 for agent Erich Erichsen, som havde tjent sig en formue på mellemhandel og fragtfart på oversøiske pladser. Alene 1798 var han reder for seks ostindienfarere og en vestindienfarer. Gården, som er det eneste patricierhus i København med en fritstående tempelfront foran facaden, blev tegnet af hofbygmester, professor C. F.Harsdorff. Han nåede dog ikke at fuldføre byggeriet før sin død, hvorfor dets afslutning blev overdraget hans svigersøn, murermester G. Schaper. De seks joniske søjler er placeret på en fremspringende underbygning og gavl feltets mytologiske motiver udført af G. D. Gianelli. Her rækker videnskabens, kunstens og håndværkets gudinde, Minerva, og handelens gud, Merkur, hinanden hånden over et alter. De hvilende figurer symboliserer land og hav.

Palæet er udformet som en vinkelbygning, hvor hovedfacaden med tempelfronten vender mod Kgs. Nytorv. Langsiden mod Holmens Kanal er inddelt ved seks pilastre, og i forlængelse deraf lå oprindelig en staldbygning. Kun portfaget er bevaret deraf (noget ombygget 1892 af Fr. L. Levy).

Da Handelsbanken 1888 overtog palæet, blev kælder og stueetagen indrettet til bankens formål og store vinduesåbninger etableredes i underetagen. Arkitekt Fr. Levy forestod 1892 ombygningen. Derimod er beletagen næsten intakt, hvor familien Erichsen havde sine festsale, spisesal med apsisformet endevæg (i hjørnet mod Laksegade) samt et pompøst soveværelse. De rige væg- og loftsmalerier med pompejanske motiver blev udført af den franske arkitekt Joseph Jacques Ramée, bistået af maleren Pierre Etienne Le Sueur. Udsmykningen omtales af forfatteren August Hennings, som 14. juli 1802 besøgte palæet. I øvrigt blev murermester Schaper 1801 sendt til London for at købe møbler til rummenes indretning.


Forrige Indhold Næste

Tilbage til toppen


Navigation:

Indholdsoversigt

Titelark

A . B . C . D . E . F . G . H
I . J . K . L . M . N . O . P
Q . R . S . T . U . V W . X
Y . Z . Æ . Ø . Å


© Selskabet for Københavns Historie 25. august 2006
Valid XHTML | Valid CSS | Copyright | Privatliv | Links til siden | Kolofon |