sti: velkommen > E-bøger > e-Bøger > København. Kulturhistorisk opslagsbog med turforslag
Velkommen
Selskabet
Medlemsområde
Årbogen
Bogtilbud
E-bøger
Eksterne links
Søgning
Hjælp
Kontakt
Forfatter: Jens Fleischer©
Titel: København. Kulturhistoriek opslagsbog med turforslag
Udgivet: Kbh., 1985
Kbh., kobenhavnshistorie.dk, 2006
Del: Afsnit F - Frederiksberg Slot
Note:

 

Frederiksberg Slot

Marts 1699 begyndte opførelsen af det oprindelige, meget beskedne slot, hvis bygherre var kronprins Frederik. Ansvarlig bygmester var Ernst Brandenburg, som i det væsentlige afsluttede byggeriet 1703. Da kronprinsen i mellemtiden havde arvet troen, ønskede han et mere præsentabelt lystslot. Bygningen udvidedes efter J. C. Ernsts anvisninger, således at den fremtrådte med to tværfløje. Grundplanen ændredes herved til et H. Nordfacaden (ud mod Frederiksberg Have) er italiensk i stilen og står uændret bortset fra farven. Facaden mod Søndermarken blev delvis afskærmet fra vejen, da to lavere sidefløje og en portbygning 1733-38 tilføjedes og dannede et gårdrum. Ombygningen blev foretaget af Lauritz de Thurah.

Interiørerne præges af velbevarede, smukke stuklofter fra Frederik 4.s tid. Riddersalens vægdekorationer er tegnet af Harsdorff, mens et morsomt køkken " "Pandekagekøkkenet" " er bevaret i østfløjen. Dette tekøkken indrettedes af Thurah for Sophie Magdalene.

Slotkirken blev 1931 ved kongelig resolution gjort til særligt distrikt i Frederiksberg Sogn. På samme tid gennemførte Hærens Bygningstjeneste, som slottet hører under, en grundig istandsættelse af kirkerummet, der herefter på ny fremtræder som et af landets fineste barokinteriører. Kirkerummets sidevægge opdeles ved pilastre og øverst er et lavt hvælvet stukloft, hvis dekorationer er udført af Johan Christopher Sturmberg. Til loftets midtparti malede Hendrick Krock et stort maleri med masser af skyer, engle og perspektivisk himmelhvælv. Maleriets tema er en fri gengivelse af Johannes Åbenbarings 4. og 5. kapitel: det hvilende lam på den himmelske trone omgivet af stråleglans. De fire evangelistsymboler ses ved tronens fod, og derunder sidder de 24 ældste på svævende skyer,

Den danske guldalder er også knyttet til slottets historie. Adam Oehlenschlägers far var Frederiksberg Slots forvalter i slutningen af 1700-årene og havde bolig på slottet. I de store sale færdedes digteren som barn og i et vers erindrer ham de imponerende dekorationer:

Oppe paa Loftet er Gudernes Taffel
Hist sidder Jupiter, stærkest af Magt;
Venus i Nøgenheds blændende Dragt.
Guderne bruger ei Kniv og ei Gaffel.


Forrige Indhold Næste

Tilbage til toppen


Navigation:

Indholdsoversigt

Titelark

A . B . C . D . E . F . G . H
I . J . K . L . M . N . O . P
Q . R . S . T . U . V W . X
Y . Z . Æ . Ø . Å


© Selskabet for Københavns Historie 25. august 2006
Valid XHTML | Valid CSS | Copyright | Privatliv | Links til siden | Kolofon |