sti: velkommen > E-bøger > e-Bøger > København. Kulturhistorisk opslagsbog med turforslag
Velkommen
Selskabet
Medlemsområde
Årbogen
Bogtilbud
E-bøger
Eksterne links
Søgning
Hjælp
Kontakt
Forfatter: Jens Fleischer©
Titel: København. Kulturhistoriek opslagsbog med turforslag
Udgivet: Kbh., 1985
Kbh., kobenhavnshistorie.dk, 2006
Del: Afsnit F - Frederiksstaden
Note:

 

Frederiksstaden

Frederikssstaden, navn på den bydel, som Frederik 5. lod anlægge for at fejre den oldenborgske stammes 300-års jubilæum 1749. Det første skridt blev taget 21. august 1749, da Johan Ludvig Holstein, oversekretær for Danske Kancelli, sendte en skrivelse til Det kombinerede Admiralitets og General Commissariats Collegium. Heri blev det bekendtgjort, at kongen overvejede at lade Amalienborgområdet bebygge, og i den anledning ønskedes en betænkning fra admiral U. F. Suhm. Fra denne kom få dage senere en udtalelse med tilhørende projekt til arealernes bebyggelse. Planen var udført af agent Andreas Bjørn, en af Københavns rigeste købmænd, og den viste to akser, der skar hinanden retvinklet. I skæringspunktet skulle anbringes et monument omgivet af en kvadratisk plads. Dette blev spiren til det senere så storslåede anlæg med Amalienborg Slotsplads som dets centrum.

Admiral Suhm havde imidlertid en praktisk indvending: han frygtede at tømmerpladserne ved Toldboden var for brandfarlige, hvorfor han ønskede dem fjernet, før byggeriet indledtes. Det blev endvidere tilrådet, at bagere, bryggere, brændevinsbrændere og købmænd ikke fik tilladelse til at udøve deres erhverv i den påtænkte nye bydel, da de kunne skabe brandfare. Indtrykket fra branden 1728 var endnu stærkt. 5. september 1749 godkendtes planen med rettelser af Konseilet (regeringen), 12. september kom en redegørelse herom til Københavns Magistrat og sidstnævnte lod herefter trykke en rådstueplakat, hvori planerne om Amalienborgkvarterets bebyggelse blev offentliggjort.

Desværre var ikke alle myndigheder blevet rådspurgt i sagen, det gjaldt således de landmilitære myndigheder. 9. november 1749 protesterede kommandanten på Citadellet Frederikshavn, den nyudnævnte oberst W. E. von Paurenfeind. Han hævdede, at den påtænkte bebyggelse ville være i vejen, da citadellets kanoner skulle have frit skud i retning ind mod hovedstaden!

Det kunstnerisk ansvar for Frederiksstadens udformning blev i hovedsagen overladt til hofbygmeser Nicolai Eigtved, der tegnede Amalienborgpalæerne og pladsen. Efter hans død 1754 fik generalbygmeser Lauritz de Thurah ansvaret, da han døde 1759, overgik det til den franske arkitekt Nicolas-Henri Jardin. Resultatet blev brede, lige gader med lige høje grundmurede huse. Englænderen William Coxe foretog 1784 en rejse til Danmark og skrev om Frederiksstaden: "The new part of the town, raised by the late king Frederich V. is extremely beautiful, scarcely inferior to Bath". At sammenligne den københavnske bydel med det eksklusive badested i England var en anderkendelse af rang.


Forrige Indhold Næste

Tilbage til toppen


Navigation:

Indholdsoversigt

Titelark

A . B . C . D . E . F . G . H
I . J . K . L . M . N . O . P
Q . R . S . T . U . V W . X
Y . Z . Æ . Ø . Å


© Selskabet for Københavns Historie 25. august 2006
Valid XHTML | Valid CSS | Copyright | Privatliv | Links til siden | Kolofon |