sti: velkommen > E-bøger > e-Bøger > København. Kulturhistorisk opslagsbog med turforslag
Velkommen
Selskabet
Medlemsområde
Årbogen
Bogtilbud
E-bøger
Eksterne links
Søgning
Hjælp
Kontakt
Forfatter: Jens Fleischer©
Titel: København. Kulturhistoriek opslagsbog med turforslag
Udgivet: Kbh., 1985
Kbh., kobenhavnshistorie.dk, 2006
Del: Afsnit F - Frihedsstøtten
Note:

 

Frihedsstøtten

Frihedsstøtten på Vesterbrogade rejstes 1792-97 til minde om bondereformerne af 20. juni 1788. Sandstensobelisken må ses som en kulmination af den række af monumenter, man i sidste halvdel af 1700-tallet satte over de folk, der gav bønderne bedre kår. Først i rækken var mindestøtten i Hørsholm, rejst 1761 over enkedronning Sophie Magdalene og hendes reformvenlige rådgiver, grev Stolberg. Enkedronningen var en af de første jordbesiddere, som udstykkede jorden og lempede hoveriet. Ved Lyngbyvejen, nær Kildegårdsvænget, ses en stenstøtte i norsk marmor, som 1783 blev opstillet til ære for J. H. E. Bernstorff, Danmarks navnkundige udenrigsminister. Han byggede Bernstorff Slot omkring 1760, og det var bønderne ved dette gods, der kom til at nyde godt af hans fremskridtsiver. Den første virkelige bondereform indledtes her den 7. september 1764, i Ordrup Sogn, som var den mindste af de tre byer under godset. Jordene måltes op og deres evne til at give afgrøde vurderedes. Ud fra dette foretoges udskiftningen.

Det afgørende skridt blev taget, da en kommission 1758 nedsattes for at ensarte de forskellige reformer for det store nordsjællandske krongods, som på det tidspunkt var gået i stå. 1788 afholdtes en fest på Frederiksberg, hvor Christian Reventlow, en af de stærkeste kræfter bag reformarbejdet, kunne overrække de første 15 af flere tusinde skøder til de pågældende arvefæstebønder. Det vakte også stor opmærksomhed, at han holdt en smuk tale for bønderne.

Hovedmonumentet blev Frihedsstøtten, tegnet af Nicolai Abildgaard, som også gjorde skitser til de fire symbolske kvindefigurer omkring stennålen. Den altid flittige Johannes Wiedewelt udførte kvindefiguren, som repræsenterer "Troskaben". Andreas Weidenhaupt fik ansvaret for "Jorddyrkningsfliden", mens "Tapperheden" og "Borgerdyden" skabtes af billedhuggeren Nicolai Dajon, som var en af Wiedewelts dygtigste elever. Den vestlige af soklens medaljoner, en fremstilling af "Retfærdigheden", skyldes også Wiedewelt, og den modsatte sides medaljon, "Trældommens afskaffelse", udførtes af Weidenhaupt.

Inskriptionerne skyldes digteren Thomas Thaarup (1749-1821), som 1790 blev kendt over hele landet, da han skrev syngestykket "Høstgildet", en dramatisk idyl om den danske bonde. I dette spil skildrede Thaarup fremtidens danske bonde, frigjort fra hoveriet og andre bånd.


Forrige Indhold Næste

Tilbage til toppen


Navigation:

Indholdsoversigt

Titelark

A . B . C . D . E . F . G . H
I . J . K . L . M . N . O . P
Q . R . S . T . U . V W . X
Y . Z . Æ . Ø . Å


© Selskabet for Københavns Historie 25. august 2006
Valid XHTML | Valid CSS | Copyright | Privatliv | Links til siden | Kolofon |