sti: velkommen > E-bøger > e-Bøger > København. Kulturhistorisk opslagsbog med turforslag
Velkommen
Selskabet
Medlemsområde
Årbogen
Bogtilbud
E-bøger
Eksterne links
Søgning
Hjælp
Kontakt
Forfatter: Jens Fleischer©
Titel: København. Kulturhistoriek opslagsbog med turforslag
Udgivet: Kbh., 1985
Kbh., kobenhavnshistorie.dk, 2006
Del: Afsnit F - Farvergade
Note:

 

Farvergade

Hvor Vartorv ligger i dag, var i midten af 1500-årene en gård tilhørende adelsmanden Peder Christiernszen til Hjelmsø. Tæt op til gården lå et bytårn, og Frederik 2. ønskede nu at erhverve ejendommen for at indrette den og tårnet til kgl. farvergård. Til fordel for projektet talte den ideelle vandforsyning, idet vand let kunne skaffes fra den nærliggende vandmølle (nuværende Vandkunsten, se s. 235). Den 16. december 1559 skrev kongen til sin statholder på Københavns Slot, Mogens Gyldenstjerne, at denne skulle købe gården, som var til salg for 200 daler. Gyldenstjerne skulle samtidig indhente råd hos forstandige borgere angående farveriets indretning, ligesom en farver skulle indforskrives fra Hamborg eller Lübeck. I slutningen af samme måned var en tysk farver i fuld gang med at drive virksomheden.

Som årene gik, viste det sig at være en dårlig forretning for kongen. Ved hans død 1588 var farveriet tæt ved at lukke, men solgtes året efter til Tycho Brahe. Han forpligtede sig til at indrette en særlig bygning til farveri, liggende ud til vandet, samt at holde en bolig til farvermesteren. Til gengæld ønskede Tycho Brahe at få tilladelse til at bygge et lille observatorium på den skanse af sten, som stødte op til ejendommen. Den berømte astronom havde i forvejen en gård ved siden af farvergården, hvor han havde opholdt sig i årene frem til 1576, hvor Frederik 2. forlenede ham med Hven. Da Tycho Brahe 1597 for altid forlod sit Uranienborg på Hven, slog han sig atter ned i farvergården, medbringende familie, tyende, disciple, kemiske redskaber og et bogtrykkeri. Derefter fulgte stridighederne om hans økonomiske understøttelse, desuden private ærgrelser, hvad der fik ham til at forlade Danmark i 1599. Tycho Brahes tilknytning til Farvergade ses endnu på Resens Perspektivkort over København fra 1674, hvor der under Wester-Qvartier er gengivet "das Hospital, Vartov , woselbst Tycho Brahæus seine Observatorium und Wohnung gehabt".

Da Tycho Brahe havde forladt København, forfaldt gården, indtil Christian 4. befalede den indrettet til tugt- og børnehus. Forordningen udstedtes 1605, men allerede året efter flyttedes beboerne til Lille Helliggejsthus. Under branden 1795 brændte ejendommen sammen med de øvrige i den nordlige side af Farvergade. Men den historiske ejendom blev mindet i gadenavnet, endnu i sidste halvdel af 1600-tallet stavet meget varieret: 1663 Farffuegaaden, 1689 Farregaden.

Sidst i forrige århundrede var Farvergade berygtet for sine prostituerede og værtshuset Holger Danske, som lå i nr. 15. Det var en gård med to brede gavlkviste (den sidste af slagsen i København), som oprindelig havde nydt et bedre ry. Den forvandledes efterhånden til en knejpe med tilnavnet "Blodhunden" og 1905 blev den nedrevet.


Forrige Indhold Næste

Tilbage til toppen


Navigation:

Indholdsoversigt

Titelark

A . B . C . D . E . F . G . H
I . J . K . L . M . N . O . P
Q . R . S . T . U . V W . X
Y . Z . Æ . Ø . Å


© Selskabet for Københavns Historie 25. august 2006
Valid XHTML | Valid CSS | Copyright | Privatliv | Links til siden | Kolofon |