
| sti: velkommen > E-bøger > e-Bøger > København. Kulturhistorisk opslagsbog med turforslag |
Filosofgangen, navn på en populær promenade anlagt indenfor volden mellem Langebro og Vesterport. Luxdorph noterer 19. juli 1787 i sin dagbog, at der "I Gaar var frisk Allarm i den Philosofiske Gang. Politiet og Commandanten blev drevne tilbage...". De voldsomme uroligheder blev slået ned dagen efter. I 1799, da København endnu led under oprydningen efter branden i 1795, klagede folk over, at der stadig lå grus (lettere byggeaffald) i Filosofgangen. I Meir Goldschmidts fortælling "For otte Skilling Hvedebrød", skrevet i 1840-rne, køber to unge mennesker firskillingsboller hos kagekonen i Filosofgangen. Promenaden forsvandt 1885 med sløjfningen af Vestervold.
|
Navigation:A . B . C . D . E . F . G . H |

| Opdateret: 25. august 2006 Valid XHTML | Valid CSS | Copyright | Privatliv | Links til siden | Kolofon | © Selskabet for Københavns Historie 2005 - 2010 |