sti: velkommen > E-bøger > e-Bøger > København. Kulturhistorisk opslagsbog med turforslag
Velkommen
Selskabet
Medlemsområde
Årbogen
Bogtilbud
E-bøger
Eksterne links
Søgning
Hjælp
Kontakt
Forfatter: Jens Fleischer©
Titel: København. Kulturhistoriek opslagsbog med turforslag
Udgivet: Kbh., 1985
Kbh., kobenhavnshistorie.dk, 2006
Del: Afsnit F - Fortunstræde
Note:

 

Fortunstræde

I den sene middelalder havde den korte gade ud til Nikolaj Plads intet navn, men omtales 1475 for nogle grunde i den vestlige ende - "nethen hoss strandhen". 1574 skrives Sancti Nicolai lille Kirkestræde. Samme navneform benyttes 1703, hvorimod grundtakster 1645, 1653, 1661, 1668, 1689, 1717 og 1728 bruger den forkortede form Lille Kirkestræde. For at gøre forvirringen større optræder Admiralstræde lejlighedsvis: 1609, 1669 og 1678.

Ingen af disse navne blev gældende, derimod betegnelsen Fortunstræde, som første gang optræder 1679. Navnet er efter en gård på hjørnegrunden, nuværende Fortunstræde 7/Ved Stranden 18. Gården kaldtes allerede 6. april 1602 "Fortunen". I den romerske mytologi var Fortuna lykkens gudinde, en af de mest populære guddomme i oldtidens Rom og særligt dyrket af småhandlende, håndværkere, kvinder og slaver. 1706-20 ejedes "Fortunen" af Frederik Rostgaard, der som ung havde studeret arabisk i Tyskland, sprogvidenskab i Holland og oldtysk, oldengelsk og græsk i Oxford. Senere fortsatte han sin studierejse til Paris, Italien og Malta, nu mere med indsamling af værdifulde håndskrifter for øje. Da Rostgaard vendte hjem, udnævntes han 1700 til gehejmearkivar. Hans senere løbebane endte tragisk, idet han anklagedes for bestikkelser og dømtes 1725 til tab af embeder og til at fraflytte København.

Gården ved hjørnet af Fortunstræde blev 1750 afløst af hotel "Den gyldne Fortun", der brændte 1795 og genopførtes 1796-98 for traktør Heinrich Wilhelm Løbel. Smigfaget (det skrå hjørnefag) er typisk for udformningen af de københavnske hjørneejendomme efter den katastrofale brand 1795. Bygningen forhøjedes 1886 med en etage for redaktør Ferslew. Over smigfagets nedgang til restaurant" Den gyldne Fortun" ses et forgyldt stukrelief. Det har tjent som bomærke for vinkælderen i den bygning, som brændte 1795. På relieffet er vinguden Bacchus muntert ved at presse druesaft i munden på en lille dreng, som ligger ned. To drenge er ved at presse druer og en lille satyr holder en vindunk. Relieffet kan dateres 1748. Ingeniør-Sammenslutningen erhvervede bygningen 1962, efter at der i en årrække havde været bladhus for Nationaltidende og Dagens Nyheder.


Forrige Indhold Næste

Tilbage til toppen


Navigation:

Indholdsoversigt

Titelark

A . B . C . D . E . F . G . H
I . J . K . L . M . N . O . P
Q . R . S . T . U . V W . X
Y . Z . Æ . Ø . Å


© Selskabet for Københavns Historie 25. august 2006
Valid XHTML | Valid CSS | Copyright | Privatliv | Links til siden | Kolofon |