sti: velkommen > E-bøger > e-Bøger > København. Kulturhistorisk opslagsbog med turforslag
Velkommen
Selskabet
Medlemsområde
Årbogen
Bogtilbud
E-bøger
Eksterne links
Søgning
Hjælp
Kontakt
Forfatter: Jens Fleischer©
Titel: København. Kulturhistoriek opslagsbog med turforslag
Udgivet: Kbh., 1985
Kbh., kobenhavnshistorie.dk, 2006
Del: Afsnit G - Gauguin, Paul (1848-1903)
Note:

 

Gauguin, Paul (1848-1903)

Paul Gauguin, fransk maler, som 1873 giftede sig med Mette Gad og 1884 flyttede til København. I Paris havde Gauguin haft forbindelse med de franske impressionister, især Pissarro, hvem han besøgte i Pontoise og malede sammen med. Økonomisk set var det vanskelige år for Gauguin, men kunstnerisk en udvikling.

Da familien Gauguin bosatte sig i København, satsede Paul på et agentur i vandtætte presenninger for det franske firma Dillies & Cie. Salget svigtede imidlertid og i 1885 forsøgte han at slå igennem, først ved 13. marts at sende et billede, "Efteraarslandskab", til Charlottenborgudstillingen. Billedet kasseredes. Dernæst holdt han 1.-6. maj separatudstilling i Kunstforeningen, hvilket helt fortiedes af pressen. Rasende fortalte han Pissarro, at rammehandlerne ikke turde gøre de hvide rammer, han benyttede til sine billeder, da de frygtede at miste deres kunder!

Bitter forlod Gauguin allerede sommeren 1885 det København, som ikke havde anerkendt hans kunst, og han slog sig atter ned i Paris sammen med sønnen Clovis. Tilbage i Danmark opretholdt Mette hjemmet og tog vare på hans malerier og værdifulde samling af franske impressionister. I en efterladt korrespondance kan man følge, hvorledes den ludfattige Gauguin instruerede sin hustru om det uundgåelige salg af malerisamlingen.

Det vides, at Mette solgte en Manet og en Degas til Edvard Brandes, som 1887 havde giftet sig med hendes søster Ingeborg. I 1889 arrangerede Karl Madsen en udstilling i Kunstforeningen, hvor Gauguins "franske impressionister" spillede en hovedrolle. Det københavnske publikum kunne her for første gang studere så mange navne som Cézanne, Pissarro, Sisley, Manet, Degas og Guillaumin.

Senere blev Gauguin selv anerkendt og i dag hænger der eksempler på hans kunst på Ny Carlsberg Glyptoteket og Ordrupgårdsamlingen.


Forrige Indhold Næste

Tilbage til toppen


Navigation:

Indholdsoversigt

Titelark

A . B . C . D . E . F . G . H
I . J . K . L . M . N . O . P
Q . R . S . T . U . V W . X
Y . Z . Æ . Ø . Å


© Selskabet for Københavns Historie 25. august 2006
Valid XHTML | Valid CSS | Copyright | Privatliv | Links til siden | Kolofon |