sti: velkommen > E-bøger > e-Bøger > København. Kulturhistorisk opslagsbog med turforslag
Velkommen
Selskabet
Medlemsområde
Årbogen
Bogtilbud
E-bøger
Eksterne links
Søgning
Hjælp
Kontakt
Forfatter: Jens Fleischer©
Titel: København. Kulturhistoriek opslagsbog med turforslag
Udgivet: Kbh., 1985
Kbh., kobenhavnshistorie.dk, 2006
Del: Afsnit G - Gjethuset
Note:

 

Gjethuset

Gjethuset (det store) opførtes 1672 på en matrikel, som lå ud til Kongens Nytorv lige vest for Gyldenløves Palæ, det senere Charlottenborg. Det indrettedes til kanonstøberi, heraf oprindelsen til navnet gjet (afledt af det plattyske gieten = støbe).

Kanonstøberiet var ikke den første af slagsen, for allerede 1537 fik et kanon- og klokkestøberi til huse i Skt. Petri Kirke, som efter reformationen var overgået til kronen og snart efter nedlagdes som sognekirke. Da den tyske menighed 1585 fik overdraget Skt. Petri, flyttede man støberiet til Skt. Clara kloster. Sidstnævnte afløstes 1610 af et nyt gjethus i Pilestræde, der skulle blive forgængeren til det store støberi ved Kongens Nytorv.

I sidste halvdel af 1600-årene var der god brug for kanoner til hær og flåde, hvilket førte til en udvidelse af Gjethuset. Marinens bygmester, J. C. Ernst, lod på en tilstødende grund vest her for opføre det såkaldte Lille Gjethus. I begyndelsen af 1700-tallet synes ikke meget at være fremstillet i støberiet og 1719 fik Etienne Capion og Samuel v. Qvoten tilladelse til at agere komedier i Lille Gjethus. Denne virksomhed var dog kun kort tid.

Da Frederik 4. besøgte Gjethuset 1729 for at overvære en støbning, indtraf det uheld, at formen brast. Det uhensigtsmæssige i at have en sådan virksomhed midt i byen, brandfaren ikke at forglemme, førte til nedlæggelse af støberiet 18. maj 1757, hvorefter det private anlæg i Frederiksværk overtog leverancen til sø- og landartilleriet. Støberiets indretninger viste sig derefter særdeles anvendelige, da J .-F.-J. Salys rytterstatue af Frederik 5. skulle støbes. Den komplicerede proces fandt sted i Store Gjethus og det tog blot tre minutter at fylde formen med den flydende bronze. Bolle Luxdorph fortæller, at han så den nystøbte hest og statue i "Get-Huuset" 10. marts 1768. 15. august samme år brød man et stort hul i væggen og det 22 tons tunge monument blev på en slæde trukket ud af Gjethuset.

I 1773 fik Artillerikadetakademiet lokale i bygningen, ligesom der indrettedes embedsbolig til dette akademis stifter, general Heinrich Wilhelm v. Huth. Han havde bolig her til sin død 1806. Gjethuset forhøjedes med en etage i 1800-tallet og 1830-66 havde den militære højskole til huse i bygningen. 1866 blev den østlige ende nedrevet for at give plads til det ny kvarter på Gammelholm, mens resten af det gamle støberi måtte falde, da det ny Kgl. Teater opførtes 1872.


Forrige Indhold Næste

Tilbage til toppen


Navigation:

Indholdsoversigt

Titelark

A . B . C . D . E . F . G . H
I . J . K . L . M . N . O . P
Q . R . S . T . U . V W . X
Y . Z . Æ . Ø . Å


© Selskabet for Københavns Historie 25. august 2006
Valid XHTML | Valid CSS | Copyright | Privatliv | Links til siden | Kolofon |