sti: velkommen > E-bøger > e-Bøger > København. Kulturhistorisk opslagsbog med turforslag
Velkommen
Selskabet
Medlemsområde
Årbogen
Bogtilbud
E-bøger
Eksterne links
Søgning
Hjælp
Kontakt
Forfatter: Jens Fleischer©
Titel: København. Kulturhistoriek opslagsbog med turforslag
Udgivet: Kbh., 1985
Kbh., kobenhavnshistorie.dk, 2006
Del: Afsnit G - Gråbrødretorv 3
Note:

 

Gråbrødretorv 3

Gråbrødretorv 3, "Wessels Hus". 1732 blev forhuset opført af tømrermester Morten Pedersen for skipper Mads Børgesen Lund. Efter bybranden 1728, som lagde torvets huse i ruiner, havde Lund fået tilladelse til at bygge en "interimshytte" (midlertidig bolig) på sin grund. Han lod i stedet Morten Pedersen opføre et baghus "et Loft højt", hvad der var ulovligt og resulterede i en retssag. Hele bebyggelsen, hvortil der også hørte trappehus og baghus, stod færdig 1732, men så kom ejeren i strid med Morten Pedersen om betalingen. Den blev fastsat til 160 rigsdaler.

Et broget persongalleri er knyttet til husets historie. Da skipperens datter, Anne Marie Lund og hendes mand, hofplattenslager Søren Nielsen Schiøtt var flyttet ind, blev huset ombygget 1759. Ved denne lejlighed gjorde man facadevinduerne i forhuset større, og på første sal lod man udsmykke en sal med vægmalerier. I kælderen boede der i en periode en sæbesyder, og 1770erne digteren Johan Herman Wessel på 2. sal. Her er et par mindestuer indrettet, den ene med kalkmalerier fra 1700-årene, der viser et frodigt rankeslyng. Det var i denne periode, at Wessel skrev "Kærlighed uden Strømper". I marts 1773 begyndte man at spille stykket på Det kgl. Teater, og den 29. samme måned indrykkedes en annonce i Adresseavisen: "Denne Aftens Indtægter tilhøre Forfatteren, hos hvem Sedlerne faas i no. 127 på UlfeIds Plads, saavel som ved Indgangen". I 1774 annoncerede Wessel med, at "Kærlighed uden Strømper forøget med en Epilog og sælges paa Ulfeids Plads i no.127 anden Sal til Gaden for 24 Skilling uindheftet og 28 Skilling heftet".


Forrige Indhold Næste

Tilbage til toppen


Navigation:

Indholdsoversigt

Titelark

A . B . C . D . E . F . G . H
I . J . K . L . M . N . O . P
Q . R . S . T . U . V W . X
Y . Z . Æ . Ø . Å


© Selskabet for Københavns Historie 25. august 2006
Valid XHTML | Valid CSS | Copyright | Privatliv | Links til siden | Kolofon |