sti: velkommen > E-bøger > e-Bøger > København. Kulturhistorisk opslagsbog med turforslag
Velkommen
Selskabet
Medlemsområde
Årbogen
Bogtilbud
E-bøger
Eksterne links
Søgning
Hjælp
Kontakt
Forfatter: Jens Fleischer©
Titel: København. Kulturhistoriek opslagsbog med turforslag
Udgivet: Kbh., 1985
Kbh., kobenhavnshistorie.dk, 2006
Del: Afsnit G - Gudstjeneste
Note:

 

Gudstjeneste

Tidligere var kirkegangen en vigtig del af hovedstadens rytme, naturligvis med forskelligt indhold gennem århundrederne. Den katolske kirke gjorde meget for at holde de troende til gudstjenesten. Således fik Vor Frue Kirke i 1376 lov til at bevilge 40 dages aflad til dem, der på kirkeindvielsesdagen overværede en gudstjeneste "for at det kristne Folk desto frommere og hurtigere skal strømme dertil". Processioner skulle også styrke de troende. I 1429 skænkedes gods til Københavns Helligåndskloster for at det kunne holde daglig messe og en årlig procession.

Efter reformationen spillede kongefamilien en stor rolle i byens religiøse liv. Når "Vejret var lystigt" kunne københavnerne opleve "Hs. Majestæt (Christian 3.) og Dronningen med sine Jomfruer ride til Kirken paa Gangere".

Selve gudstjenesten fik også en ny form efter lutherdommens sejr. Stolestader havde man kendt i middelalderen i form af korstole oppe ved alteret, alene benyttet af gejstlige, men nu blev kirkernes gulve fyldt med stolerækker. Intet menighedsmedlem kunne dog frit disponere, det tilkom alene kirkens styrelse at bestemme de enkelte medlemmers værdighed og dermed følgende placering. øverst sad de fineste, nederst de ringeste.

Retten til et stolestade kunne fortabes, som i tilfældet med en kone i Skt. Nikolaj Kirke i 1719. Det skete, fordi hun "med uanstaaelig Skjænden og Ord, som har rejst sig og adskillinge Gange er forfalden imellem hende og en anden Kone, som havde Stade og sad i Stol hos hende, fordi at hun Supplikantens Hustru imod al Skik og Maner havde sat og hver Gang de kom i Kirken vilde sætte en hendes yngre Datter ovenfor den anden Kones ældre Datter".

En endnu større forandring var afskaffelsen i 1640 af den latinske korsang, hvor man samtidig indførte afsyngelsen af danske salmer. Om gudstjenesterne havde været langvarige før reformationen, blev det ikke lettere derefter. Men helt usædvanlig var gudstjenesten ved indvielsen af Vor Frelsers Kirke på Christianshavn den 19. april 1698. Den dag kørte kongehuset til kirken kl. 9 om morgenen og forlod den først igen kl. 16.30 om eftermiddagen.

I 1700-tallet oplevede københavnerne en overflod af prædikanter med vidt forskellige evner. Nogle revsede som Morten Reenberg ved Helligåndskirken (1709-20). Han gik end ikke tilbage for kritisere Frederik 4.s forhold til grevinde Viereck: "Naar der er Ildløs paa Slottet, maa da Helliggejstes Klokke ikke klemte, naar Landets Vældige drager med Synd og Laster Herrens Straf over det, maa da en Guds Ords Tjener ikke vække dem af Sikkerheds Søvn".

Andre præster forstod at skabe sindrige paralleller mellem de evige og timelige forhold. Da Vor Frue genåbnedes 1738 efter den store ildebrand, var biskop Peder Hersleb hovedtaler og han udlagde Vor Frue som Guds audiensgemak og alterbordet som Guds taffel, medens skriftestolen var at ligne med Hans rentekammer. Det var i grunden ikke så flyvske tanker, når det huskes, hvad Ludvig Holberg oplevede i Leipzig året før. Der hørte han magister Stivelius bevise ud fra Bibelen, at de salige ville blive fyrsteligt bespist i himmelen.

En prædiken kunne også være en prøvelse som i tilfældet Niels Schytt, en af Reenbergs senere efterfølgere i embedet ved Helligåndskirken. "Hand fattes Røst og Gaver, er og mavr in Materie, men kand maaske blive god", skrev Luxdorph i 1785.

Den manglende opvarmning i ældre tider var et stort problem, klart udtrykt i 1806 af svenskeren J. E. Angelin: "Det forhåller sig gunås i Köpenhamn som i andre stora stader: man går sällan i Kyrkan, ty man fruktar att bådde sommer och vinter förkyla sig inom dess sten-hvalf".


Forrige Indhold Næste

Tilbage til toppen


Navigation:

Indholdsoversigt

Titelark

A . B . C . D . E . F . G . H
I . J . K . L . M . N . O . P
Q . R . S . T . U . V W . X
Y . Z . Æ . Ø . Å


© Selskabet for Københavns Historie 25. august 2006
Valid XHTML | Valid CSS | Copyright | Privatliv | Links til siden | Kolofon |