sti: velkommen > E-bøger > e-Bøger > København. Kulturhistorisk opslagsbog med turforslag
Velkommen
Selskabet
Medlemsområde
Årbogen
Bogtilbud
E-bøger
Eksterne links
Søgning
Hjælp
Kontakt
Forfatter: Jens Fleischer©
Titel: København. Kulturhistoriek opslagsbog med turforslag
Udgivet: Kbh., 1985
Kbh., kobenhavnshistorie.dk, 2006
Del: Afsnit H - Hanetårnet
Note:

 

Hanetårnet

Spadserer man ad Nørrevold langs Ørstedsparken, passeres et skilt ophængt på parkens smedejernsgitter. Det fortæller, at herudfor fandtes Hanetårnet dengang byen havde volde. Nær ved er markeret den nøjagtige beliggenhed med en cirkelformet brolægning hen over cykelsti og vejbane. Gamle aktstykker og nyere beretninger kan fortælle mere om stedets historie. Ifølge byens regnskaber fik en vis Poul Hansen omkring 1523 betaling for arbejder på dette tårn, som lå mellem Nørreport og Jarmers Gab (hvor Jarmers Tårn kort efter opførtes). Hanetårnet skulle indgå i en række nye fæstningsværker til en bedre sikring af København mod angreb fra landsiden. Ved senere udvidelser og forbedringer af voldværket, blev tårnet "begravet".

Da Vestervold sløjfedes 1874, afdækkede man i den såkaldte Hahns Bastion ud for Larslejstræde en betragtelig del af det forsvundne tårn. Murværket, som var af røde munkesten i middelalderligt forbandt, dannede to trediedele af en cirkel med en diameter på 6 meter. Der var altså tale om et åbent tårn, ikke en fuldt muret runddel, og åbningen i Hanetårnet vendte ind mod byen. Det 8 meter høje murværk var i øvrigt forsynet med skydeskår, hvad der bekræftede det forsvarsmæssige.

Små åbninger i murværket viste også, at der havde været støttepunkter for vandrette bjælker, "hamrene", som havde ligget på et palisadeværk. Dette var blevet bygget op til tårnet efter dets færdiggørelse i 1520rne. Rester deraf var endnu at se i 1874. Dr. O. Nielsen, den kendte byhistoriker, overværede udgravningerne og beskrev fundet som "et Bulværk med Palisader, der stod lodret og synes at være Rester af Byens Planker". At København i 1500tallet var delvis omgærdet med planker lyder primitivt. Ikke desto mindre havde byen måttet tage til takke med et sådant værn helt tilbage til middelalderen. Den ældste stadsret, givet 1254 af biskop Jakob Erlandsen, meddeler hvilke bøder der skal idømmes, hvis byens grave og planker forsømmes. Det kan til sammenligning nævnes, at Ålborg i 1430rne fik sine "Bysens Planker". Ligeledes havde Flensborg sit Plankemajen, mens det tidligere Bulværksstræde i Køge minder om et værn af planker.

Desværre blev Hanetårnet kun stående indtil 1878, hvorefter man jævnede det med jorden, og i 1915 fjernedes de sidste spor.


Forrige Indhold Næste

Tilbage til toppen


Navigation:

Indholdsoversigt

Titelark

A . B . C . D . E . F . G . H
I . J . K . L . M . N . O . P
Q . R . S . T . U . V W . X
Y . Z . Æ . Ø . Å


© Selskabet for Københavns Historie 25. august 2006
Valid XHTML | Valid CSS | Copyright | Privatliv | Links til siden | Kolofon |