sti: velkommen > E-bøger > e-Bøger > København. Kulturhistorisk opslagsbog med turforslag
Velkommen
Selskabet
Medlemsområde
Årbogen
Bogtilbud
E-bøger
Eksterne links
Søgning
Hjælp
Kontakt
Forfatter: Jens Fleischer©
Titel: København. Kulturhistoriek opslagsbog med turforslag
Udgivet: Kbh., 1985
Kbh., kobenhavnshistorie.dk, 2006
Del: Afsnit H - Holberg, Ludvig (1684-1754)
Note:

 

Holberg, Ludvig (1684-1754)

Ludvig Holberg, digter og professor, blev født i Bergen og kom som student til København 1702. Han foretog senere studierejser til Holland og England, hvor især Oxfords universitetsliv tiltalte ham. Fra 1709-14 boede Holberg på Borchs Kollegium og fik her skrevet sin "lntroduktion til Natur- og Folkeretten".

Studenterlivet var på det tidspunkt præget af adskillige optøjer i de københavnske gader, især, når de ældre studerende chikanerede russerne - de nybagte studenter. Hyppigt skulle disse grønskollinger give vin og øl til de ældre og de måtte finde sig i at blive forstyrret under skrivningen af latinske stile på universitetet. Den megen disputeren, som i øvrigt var skik på Borchs Kollegium, fandt Holberg misbrugt og overdreven. Under pesten 1711 i København, forlod Holberg i hast kollegiet og tog ophold på Falster.

Holbergs modne år hørte professorgerningen og komedierne til. På en gråpudset havemur ved siden af Stiftsprovstboligen på hjørnet af Fiolstræde 8 fortæller en inskriptionstavle, at her lå Holbergs professorresidens (at få bolig i en af universitetets professorgårde var et privilegium, man kunne vente i årevis på). Han var 56 år gammel, da han flyttede ind og boede her i 14 år. Til huset hørte en have, som strakte sig ned mod Skidenstræde (nuværende Krystalgade) og var anlagt med cirkelrund beplantning, stier og gange. Et lysthus var der også plads til. Forsigtig som han var, havde Holberg i øvrigt sikret sit hus med jernstænger for stueetagens vinduer.

Foruden at virke som professor, historieskriver ("Danmarks Riges Historie") og universitets rentemester, blev Holberg optaget af at skrive komedier og epistler om alverdens emner i datidens samfund. Hans interesse for teatret må ses i lyset af de gunstige forhold, der herskede under Frederik 4. Kongen havde siden sin ungdom passioneret dyrket opera og teater. I særdeleshed havde han på sine store udenlandsrejser 1692-93 og 1708-09 med begejstring oplevet scenekunsten i de store teaterbyer. Således gjorde han som kronprins ophold i Venezia i 1692, hvor han foretrak operahuset S. Luca, da dets "Musica og Maschinen" var skønnere end på de andre skuepladser i byen.

Naturligvis sørgede Frederik 4. for at have sit eget hofteater, men i 1719 gav han endvidere den franskfødte Etienne Capion tilladelse til at "agere Komedie" i det lille Gjethus (støberi) ved Kongens Nytorv. Holberg var på dette tidspunkt endnu ikke begyndt at skrive komedier, men udgav dog samme år et satirisk heltedigt - "Peder Paars" - som vakte stor opsigt. Med Odysseus fra oldtiden som forbillede skildredes Peder Paars sørejse fra Kalundborg til Århus, undervejs afbrudt af stormvejr og et ophold på Anholt. Samfundsforholdene på øen fik Holbergs satiriske pen at føle, naturligvis en indirekte kritik af det herskende samfundssystem i Danmark. Vejen var banet til komedierne.

Eksperimentet i det lille Gjethus blev en fiasko, til gengæld åbnede samme Etienne Capion januar 1722 et teater i Lille Grønnegade (nuværende Ny Adelgade). Det gik også skidt, for alle forestillingerne var på fransk eller tysk. Sådan havde det hidtil været skik, hvilket også havde medvirket til fiaskoen i Gjethuset. Lederen af en fransk skuespillertrup, René Montaigu, fik da den lyse idé, at "indrette en Komedie i det danske Sprog". Således stod der i hans ansøgninger til kongen. Montaigu søgte desuden økonomisk støtte dertil og anførte, at alle store nationer havde en nationalscene. Projektet blev godkendt, privilegium udstedtes 14. august 1722 og den 23. september samme år genåbnede teatret med et stykke af Molière, som var oversat til dansk under titlen "Gnieren".

To dage senere debuterede Holberg med "Den politiske Kandestøber", en komedie skabt til lejligheden. Han havde fået "en poetisk Raptus", som han siden udtrykte det. I alt fem komedier leverede han som prøvekollektion til Montaigu og siden fulgte mere. Inden udgangen af første sæson nåede resten af den første serie stykker at blive opført: "Den Vægelsindede", "Jean de France", "Jeppe paa Bjerget" og "Gert Westphaler". De var en stor succes og Holbergs navn var slået fast. 1728 gik teatret fallit, i hvilken anledning Holberg skrev den sørgmuntre enakter Den danske Comedies Liigbegiængelse.

Teatret, hvori komedien opførtes, var et ret beskedent bindingsværkshus i 17 fags længde, men dets nærmere indretning kendes ikke.

Derimod har et hus til opbevaring af Lille Grønnegadeteatrets kulisser overlevet saneringer.

Ideen til sine samfundssatiriske komedier fik Holberg på sine vandringer gennem København, f.eks. besøg i værtshusene, hvorom han fortæller: "1 sin Tid kom jeg jævnligt paa Værtshuse, men var altid nøgtern, man kunne hver Dag se mig blandt Spillere, men jeg spillede aldrig selv". Indsigt i byens spisehuse og deres menuer havde han også. I "Den Vægelsindede" refererer Apicius til et måltid bestående af "Hønsekødsuppe med Boller, en kalkunsk Hane, et Fad Karper, et Fad Karudser, en Mandeltærte foruden adskillige smaa Biretter, for 1 Rigsdaler pro Persona". Selv var Holberg alt andet end ædedolk, derimod den skarpe iagttager. Holberg kendte også kvarteret mellem Holmen og Nikolaj, hvis værtshuse befolkedes af letlevende piger, studenter, skuespillere og søfolk.

De tjenere og lakajer, der hørte med til livet i de fornemme borgerhuse, gav Holberg rigelig inspiration. Ofte havde de megen dannelse som i "Den ellevte Juni", hvor tjeneren Henrik roser sig af, at han har gået i latinskole "thi udi et halvt Aar, som jeg sad i første Lektie, stod jeg alene 3 Gange Skoleret". Tjenestepigen Pernille var et ligeså fast inventar i Holbergs stykker.

Da Frederik 4. døde i 1730, ændredes livet i København. Pietismen kom for alvor i højsædet, teatret blev lukket og der blev mere stille ved hoffet. Holberg måtte da glæde sig over, at hans stykker blev læst og spillet ude i Europa. Nye tider oprandt først under Frederik 5., da Det kongelige Teater på Kongens Nytorv åbnede 1749.


Forrige Indhold Næste

Tilbage til toppen


Navigation:

Indholdsoversigt

Titelark

A . B . C . D . E . F . G . H
I . J . K . L . M . N . O . P
Q . R . S . T . U . V W . X
Y . Z . Æ . Ø . Å


© Selskabet for Københavns Historie 25. august 2006
Valid XHTML | Valid CSS | Copyright | Privatliv | Links til siden | Kolofon |