sti: velkommen > E-bøger > e-Bøger > København. Kulturhistorisk opslagsbog med turforslag
Velkommen
Selskabet
Medlemsområde
Årbogen
Bogtilbud
E-bøger
Eksterne links
Søgning
Hjælp
Kontakt
Forfatter: Jens Fleischer©
Titel: København. Kulturhistoriek opslagsbog med turforslag
Udgivet: Kbh., 1985
Kbh., kobenhavnshistorie.dk, 2006
Del: Afsnit H - Højesteret
Note:

 

Højesteret

Højestreret, som i dag har adressen Prins Jørgens Gård 13, måtte flytte adskillige gange før sin nuværende bopæl.

Indtil 1660 havde man i Danmark Det kongelige Retterting, hvor domsmagt og lovgivende myndighed udøvedes af samme personer, nemlig kongen og rigsråderne. Frederik 3. gav 14. februar 1661 riget en ny øverste domstol - Højesteret kaldet - der trådte i Det kongelige Rettertings sted. I den nye ret afsagde dommerne fortsat domme i kongens navn, men de havde ikke længere indflydelse på den lovgivende magt.

Højesteretten fik til huse på Københavns Slot, i den fløj, der lå presset ind mellem Blåtårn og riddersalsfløjen. Her havde det tidligere retterting også fungeret. Den nye institution forblev på Slottet indtil 1712, hvorefter det flyttede til Det ridderlige Akademis bygninger på Nytorv. Dette lærdomssæde havde kun haft kort levetid, oprettet 1691 og atter nedlagt på grund af manglende tilslutning i 1710. Her var altså ledige lokaler, som benyttedes, mens slottets ombygning stod på.

Noget senere flyttede retten til Frederiksberg Slot og i 1731 befandt den sig på Københavns Rådhus, skønt dette endnu ikke var færdigbygget. Men kongen ønskede, at det skulle være der, i de "32 Mænds Sal". Her holdt man retten indtil marts 1741, da den nye højesteretssal kunne tages i brug på Christiansborg Slot.

I det næsten færdiggjorte slot indstallerede man Højesteretten i den søndre fløj med udsigt til Proviantgården. Højesteretssalen var slottets tredje største sal, kun overgået af Riddersalen og Kongens Galleri. Den målte i længden ca. 30 meter og blev udstyret og smykket efter funktionen. Loftets udsmykning var man meget optaget af. Hendrick Krock skulle oprindelig have malet til det, men døde, før en leverance var mulig. En venetianer ved navn Hieronimo Miani fik så hvervet.

I første omgang malede Miani et billede, der forestillede" Kong Cambis af Assyriens Historie og den urette Dommer Sisani, hvem han hugger Hovedet af". Da hofbygmester Eigtved imidlertid kritiserede hans maleri, det var åbenbart for dystert, måtte han udføre et nyt. Det fik titlen "Lasternes og Uretfærdighedens Flugt for den retfærdige Guds Åsyn". Vi har ingen stik eller skitser bevaret af det, men man kunne forestille sig, at Guds åsyn var fremstillet som et øje i en trekant, hvorfra der udgik strålebundter, der atter indhylledes af skyer. Denne billedtype var almindelig i pietismens kirker.

Den 18. januar 1741 kom Eigtved med en tegning til slotskommissionen vedrørende opsætningen af 44 konsoller langs loftet. Imellem dem skulle der modelleres 20 små felter og 14 store, alle med motiver til rettens inspiration. I de små felter tænkte man sig portrætter af græske, romerske og dansk-norske lovgivere. Blandt de antikke lovgivere foreslog Eigtved: Lykurgos, Solon, Cato, Cicero og blandt de danske Valdemar den Store, Frederik 3. og Christian 6. Valget af Frederik 3. var i særdeleshed indlysende, eftersom han havde indstiftet Højesteret 1661, indført enevælden 1660 og givet Kongeloven 1665. Kommissionen ønskede dog antikkens lovgivere fjernet, så programmet fik en ren nordisk repræsentation. I de store felter mellem konsollerne skulle være bøger, sceptre, sværd og diverse "trofæer", som hørte Højesteret til. Hele dette arrangement skulle vise de retfærdiges belønning og de ondes straf.

I salens øverste ende skulle kongen præsidere. Til dette formål udførte hofsnedker Schäfer en 3-trinet forhøjning, hvorpå en tronstol skulle stå. Tronhimmelen var udsmykket med et maleri, i hvilket Jehova viste sig i sin herlighed omgivet af englehoveder. Over himmelen var anbragt et topstykke med kroner og trævildmænd samt knapper med vajende strudsfjer. Tronstolen havde man ikke behøvet at snedkerere til lejligheden, for den stammede fra Frederik 3.s tid. Christian 6. havde anvendt den ved sin salving i 1730 og sidst var den blevet brugt i kongens galleri i det nybyggede Christiansborg under indtogshøjtideligheden i november 1740.

I den modsatte kortside af salen var en ballustrade i hele dens bredde som skel mellem publikum og deltagerne i retshandlingerne. Publikum havde adgang til salen på gulvet foran ballustraden, men når der skulle voteres blev det vist udenfor. Ved hver langvæg i salen stod et langt egetræsbord beklædt med blomstret plyds, hvor assessorerne skulle indtage deres pladser.

Assessorembedet svarede til det nuværende højesteretsdommerembede og embedsdragten afhang af rang. Jonge skrev herom: "Ridderne af Elephanten og Dannebroge, og de, som med dem have Rang, saa og Kammerherrerne bære lange Talarer af carmosinrødt Fløjel med violet Underfoer og et bredt Slag af violet Sarge de Soje paa begge Sider fra Halsen og ned til Fødderne. De øvrige Assessorer havde ligesaadan Dragt, dog med den Forskiel, at Talarerne ere af carmosinrødt Damask".

Efter Christiansborgs brand 1794, placeredes Højesteret i Prinsens Palæ, hvor den holdt sine møder i riddersalen. I 1854 overtog retten lokaler i Det Schackske Palæ på Amalienborg, indtil Christian 9. flyttede ind i 1865. Den nuværende bygning for Højesteret i Prins Jørgens Gård blev taget i brug i 1919.


Forrige Indhold Næste

Tilbage til toppen


Navigation:

Indholdsoversigt

Titelark

A . B . C . D . E . F . G . H
I . J . K . L . M . N . O . P
Q . R . S . T . U . V W . X
Y . Z . Æ . Ø . Å


© Selskabet for Københavns Historie 25. august 2006
Valid XHTML | Valid CSS | Copyright | Privatliv | Links til siden | Kolofon |