sti: velkommen > E-bøger > e-Bøger > København. Kulturhistorisk opslagsbog med turforslag
Velkommen
Selskabet
Medlemsområde
Årbogen
Bogtilbud
E-bøger
Eksterne links
Søgning
Hjælp
Kontakt
Forfatter: Jens Fleischer©
Titel: København. Kulturhistoriek opslagsbog med turforslag
Udgivet: Kbh., 1985
Kbh., kobenhavnshistorie.dk, 2006
Del: Afsnit H
Note:

 

Hauser Plads

Hauser Plads har navn efter schweizeren Conrad Caspar Hauser, som fødtes 1743 i Basel. 1768 blev han gift med en søster til den danske konsul i Algier, Andreas Æreboe, hvorefter han bosatte sig i København og indtrådte i det Iselinske Handelshus. Hauser tjente godt, men havde tillige haft en stor formue med sig til Danmark.

Under Kjøbenhavns Bombardement 1807 raserede ilden også det bebyggede område, hvor Hauser Plads ligger i dag. Caspar Hauser erhvervede 1809 en af brandtomterne sammesteds, nuværende Hauser Plads 32, for et par år senere at bygge på den. 1811 lod han foretage en brandtaksation over et nyopført pakhus med tilstødende trappehus. Det fremgår af Trinitatis Kirkes regnskaber fra samme år, at Hauser ved en af kirken afholdt auktion over "forskellige store Sten, Fodstykker fra Gravmonumenter, Fliser og flere flade Ligsten", købte seks portioner deraf. Nogle af disse sten kan i dag ses som gulvfliser i trappehuset.

I 1818 var der forslag fremme om etablering af en plads nær Hausers pakhus, hvor endnu mange brandtomter lå. Det skulle aflaste Kultorvet på de stærkt søgte torvedage. Stadsbygmester Peder Malling havde udført tegningen dertil. Men Hauser ønskede også at bidrage til planerne, hvorfor han 18. januar 1819 skrev til Den kgl. Pram og Vand Commission. I brevet stod bl.a.: "Da Hans Mayestät efter Forlydender har befalet, at den skal broelægges og tiene til hjelpe Kul Torv. Da denne saa særdeles nyttige Bestemmelse lige som den herlige nylige skete Forandring omkring Trinitatis Kirke geraade mine i Hauser Gade beligende forskellige Ejendomme til væsentlig Fordeel ... kom Talen i Gaar paa en mulig Benyttelse af de Springvandsrender, som findes omtrent Mitten paa denne saakaldte Suhms Plads til Forskønnelse af Pladsen, som forenede almeen Nytfe med Frydelse, ved der at anbringe et Springvand.. .".

Brandvæsenet støttede også Hausers forslag og arbejdet med at etablere og forskønne pladsen gik igang, omend langsomt. Til springvandet lavede Malling en tegning, der viser en firkantet søjle med pumpe og et løvehoved, hvorfra vandet kan strømme ud. Først mod slutningen af 1830rne havde området fået nogenlunde regulær bebyggelse. Mens vestsiden gik tabt ved Biblioteksgårdens opførelse 1957, er den øvrige bebyggelse bevaret. Nr. 16 er således fra 1830, og nr. 18 og 20 blev opført 1838-39 af murersvend Chr. H. Lund.

Det af Hauser benyttede navn "Suhms Plads" skulle minde om, at historikeren P. F. Suhm havde boet her indtil sin død 1798. Det slog dog aldrig an. I folkemunde hed den Hauser Plads, hvilket sejrede, da skiltning kom op.


Forrige Indhold Næste

Tilbage til toppen


Navigation:

Indholdsoversigt

Titelark

A . B . C . D . E . F . G . H
I . J . K . L . M . N . O . P
Q . R . S . T . U . V W . X
Y . Z . Æ . Ø . Å


© Selskabet for Københavns Historie 25. august 2006
Valid XHTML | Valid CSS | Copyright | Privatliv | Links til siden | Kolofon |