sti: velkommen > E-bøger > e-Bøger > København. Kulturhistorisk opslagsbog med turforslag
Velkommen
Selskabet
Medlemsområde
Årbogen
Bogtilbud
E-bøger
Eksterne links
Søgning
Hjælp
Kontakt
Forfatter: Jens Fleischer©
Titel: København. Kulturhistoriek opslagsbog med turforslag
Udgivet: Kbh., 1985
Kbh., kobenhavnshistorie.dk, 2006
Del: Afsnit H - Hellig-Hansen
Note:

 

Hellig-Hansen

Hellig-Hansen, hvis borgerlige navn var Hans Hansen, skabte sin storhed og sit fald som byggematador i 1870ernes og 80ernes København. Som fattig snedkersvend var han i 1870erne taget til hovedstaden for at søge arbejde. Han opdagede snart, at han var havnet i en gründer-periode, hvor folk med dristige byggeplaner kunne tjene styrtende med penge. Øgenavnet Hellig-Hansen fik han givet ved at være mere snedig, end det tilforladelige, lidt hellige ydre lod ane.

Succes'en grundlagdes ved byggeri på Østerbro, derefter med flottere ejendomme omkring Grønttorvet og Farimagsgade. Arbejderkaserner på Vesterbro hørte også med i forretningen. I 1880, kun 31 år gammel, kastede han sig ud i to gigantiske projekter: opførelsen af Dagmarteatret på hjørnet af Jernbanegade og Vestre Boulevard samt National vis à vis Tivoli. Byggegrunden, hvor det berømte National skulle rejses, var dengang en stor have med en to-etagers gammel bygning, indrettet som folkeligt musiketablissement under navnet "Concert du Boulevard". Ejendommen købte han for en slik, hvorefter han indledte med at opføre nogle prangende facadebygninger ud til Vesterbros Passage, mens Concert du Boulevard-bygningen blev bevaret og pyntet op for at danne midtpunkt i det store restaurationskompleks.

Samtidig med dette byggedes der flittigt på Dagmarteatret ovre på Halmtorvhjørnet. Arkitekten for dette projekt var professor Ove Petersen, som 1874 havde ledet opførelsen af Det kgl. Teater i fællesskab med Vilh. Dahlerup. Den 7. marts 1883 åbnedes det ødselt udstyrede teater, hvilket gav ridderkors og berømmelse til Hellig-Hansen. Højdepunktet i hans karriere var nået, for det kneb allerede med finanserne. I desperation kastede han sig ud i et endnu større projekt, opførelsen af et nyt og mere imponerende National, hvis største attraktion blev en stor koncertsal overdækket med kuppel. Den fremstod rigt forgyldt, med masser af stukornamenter, loger i flere etager og den herligste musik bragtes her, leveret af Carl Lumbye og et 40 mands orkester. Hellig-Hansen beskæftigede 150 køkkenjomfruer og kokke i det nye kompleks, hertil kom en stab af opvartere, endog fire "Toddyskjænkere". Dagligt ekspederedes 8.000 stk. smørrebrød, 50 pund kaffe gik også med. Avisernes reportere noterede også, at der blev drukket seks tønder øl og 550 flasker bajere om dagen. Københavnerne måbede, ikke mindst over den elektriske belysning, der her for alvor blev afprøvet i større målestok.

Så sprang bomben i januar 1884. Hellig-Hansen kunne ikke betale sine leverandører. Kort efter revnede også økonomien i Dagmarteatret, og Hr. Hansen gik fallit. Han endte sine dage som fattiglem på Almindelig Hospital, mens de forargede ønskede ham ridderkorset frataget. Han fik dog lov til at beholde det til sin død i største glemsel 1923. Men hele dramaet gav inspiration til Herman Bangs nøgleroman "Stuk", som udkom 1887.


Forrige Indhold Næste

Tilbage til toppen


Navigation:

Indholdsoversigt

Titelark

A . B . C . D . E . F . G . H
I . J . K . L . M . N . O . P
Q . R . S . T . U . V W . X
Y . Z . Æ . Ø . Å


© Selskabet for Københavns Historie 25. august 2006
Valid XHTML | Valid CSS | Copyright | Privatliv | Links til siden | Kolofon |