sti: velkommen > E-bøger > e-Bøger > København. Kulturhistorisk opslagsbog med turforslag
Velkommen
Selskabet
Medlemsområde
Årbogen
Bogtilbud
E-bøger
Eksterne links
Søgning
Hjælp
Kontakt
Forfatter: Jens Fleischer©
Titel: København. Kulturhistoriek opslagsbog med turforslag
Udgivet: Kbh., 1985
Kbh., kobenhavnshistorie.dk, 2006
Del: Afsnit I - Ildebrande
Note:

 

Ildebrande

Ildebrande af større omfang har gennem århundreder hærget København. 1386 brændte kvarteret omkring Vor Frue Kirke, der selv blev ødelagt. Da Christian 4. kronedes 29. august 1596, blev højtideligheden fulgt op med ti dages festligheder, hvorunder en brand fortærede 14 huse. 14.-15. november 1685 nedbrændte 40 gårde i Endeløsstræde, Badhusstræde og Vimmelskaftet, men den første bybrand af katastrofalt omfang fandt først sted i begyndelsen af det følgende århundrede.

Onsdagen den 20. oktober 1728 afløstes et byget vejr af en stærk sydøstlig storm. Om natten så vagten ved Vesterport pludselig flammer slå ud af taget på et lille hus ved Vestervold (hvor nutidens Paladshotel ligger). I våningshuset boede en marketender og en lysestøber. Stormvejret drev ilden over mod nabohusene i Skt. Klemensstræde og ved brandværnets fremmøde, havde ilden allerede fået overtaget.

Et par timer senere nåede ildhavet Studiestræde. Katastrofen kom helt bag på myndighederne, for kommandanten bandede og hersede blot med sine soldater, så de var aldeles udkørte om morgenen, mens politimester Hans Himmerich til gengæld var så fuld, at han måtte sove rusen ud på tømmerpladsen ved Skt. Annæ Plads.

Da ilden havde raset i tre dage, var Vor Frue Kirke, Skt. Petri, Helliggejst, Trinitatis, det halve Vajsenshus og rådhuset nedbrændt, dertil kom det meste af universitetet samt 11 professorgårde. I alt blev 74 gader med omtrent 1670 huse lagt i aske. Endnu ved juletid var byen en askehob og folk måtte indrette sig midlertidigt i deres kældre. Primitive skure på hustomterne opførtes også. Et praktisk resultat af branden blev indførelsen af brandforsikring.

Af katastrofen flød temmelig megen digtekunst, ofte meget patetisk, men velment. I et digt "Kiøbenhavns Taare", skrevet af Jørgen Friis og trykt hos Ove Lynow, "boende paa Vandkonsten", fortæller følgende to vers:

Som naar det store Hav vil overskylle Landet,
Og Demning bryder ud, som skulde holde Vandet,
Saa hastig var det og den røde Hane kom
Og jog saa mangen een fra Huus og Ejendom.
Forskrekkeligt at see de Gniste-Fulde Vinger,
Hvormed hand sig omkring paa alle Kanter svinger
Hand fløj omsider op paa Kobber-takte Spiir
Saa Byen haver mist sin Herlighed og Ziir.

Da de nye huse opførtes, blev det skik at opsætte små mindetavler med inskriptioner om branden. En af de siden hen forsvundne tavler, som blev opsat i Klosterstræde på Bryggerlaugets hus, lød:

Du store Ildebrand,
Du store Herrens Riis,
Som straffed mangen Mand
Og giorde stor Forliis,
Du og har rammet mig.
Men nu igien det staar,
Hvorfor jeg takker Dig,
Saa meget Jeg formaar.

Den næste store bybrand brød ud 5. juni 1795 om eftermiddagen, efter sigende i noget tømmer på Gammel Holm. Atter sørgede en kraftig vind for at sprede bålet, langs Kanalen gik flammerne ned til kvarteret omkring Nikolaj Kirke. Først ved aftenstid den 7. juni standsede ilden ved Volden på den anden side af Teglgårdsstræde. I en avis kunne man om mandagen den 8. juni i et referat læse, at ilden havde opbrændt hele spiret på Nikolaj Kirke "som ved sit Fald satte alle underliggende Gader i Brand". Efter branden gik der rygter om mordbrand og sabotage, som det fremgår af et brev fra de følgende dage: "Om Engelskmanden eller Russen er Ildens Ophav, kan vel endnu ikke Afgiøres..." Ved opgørelsen over katastrofens omfang noteredes det, at henved 55 gader med over 950 ejendomme var blevet ildens bytte. Kollektkommissionens protokoller viser, at ialt 3442 familier blev ydet hjælp, hvilket omtrentlig svarer til mellem 10.000 og 15.000 personer. Assuranceværdien for de nedbrændte ejendomme oversteg 4½ million.

København hærgedes af sin tredie store brand, da den engelske hær 2.-5. september 1807 bombarderede byen. Ifølge major H. J. Bloms senere beskrivelse af begivenhederne faldt de første "Prøvekast af fiendtlige Bomber paa Kongens Nytorv" kort efter solnedgang den 2. september. Kort efter fulgte en regn af bomber, granater, brandkugler og raketter (de Congreweske raketter). Her nedbrændte 290 ejendomme de næste dage, mens 1500-1600 blev beskadiget i større eller mindre grad. 2.000 indbyggere omkom eller såredes ved den lejlighed.


Forrige Indhold Næste

Tilbage til toppen


Navigation:

Indholdsoversigt

Titelark

A . B . C . D . E . F . G . H
I . J . K . L . M . N . O . P
Q . R . S . T . U . V W . X
Y . Z . Æ . Ø . Å


© Selskabet for Københavns Historie 25. august 2006
Valid XHTML | Valid CSS | Copyright | Privatliv | Links til siden | Kolofon |