sti: velkommen > E-bøger > e-Bøger > København. Kulturhistorisk opslagsbog med turforslag
Velkommen
Selskabet
Medlemsområde
Årbogen
Bogtilbud
E-bøger
Eksterne links
Søgning
Hjælp
Kontakt
Forfatter: Jens Fleischer©
Titel: København. Kulturhistoriek opslagsbog med turforslag
Udgivet: Kbh., 1985
Kbh., kobenhavnshistorie.dk, 2006
Del: Afsnit J - "Jomfru Tidsfordriv"
Note:

 

"Jomfru Tidsfordriv"

Jomfru Tidsfordriv var vel byens mest legendariske original omkring århundredskiftet. Hun blev altid set med tjavset hår, der stak frem under en skævtsiddende hat. Mærkelig halvforstyrret virkede jomfruen, som hun gik rundt i sin gamle frakke pyntet med masser af falmede tøjblomster. Cigarbånd kunne den også være dekoreret med. Dette fugleskræmsel bar også en spånkurv, som gemte smudsige bolcher. Hun uddelte smilende sine bolcher til alle og enhver. Om sommeren hørte en parasol med til udstyret.

Denne tragikomiske skikkelse gav anledning til mange historier. Folk hævdede, at hun i sin pure ungdom havde været en smuk ekspeditrice. Hun forlovede sig med en løjtnant, som imidlertid svigtede hende til fordel for en pige af bedre kår. På bryllupsdagen skulle hun have mistet forstanden. Den virkelige historie var lidet romantisk. Juliane Hansen var hendes borgerlige navn, født 1862 i et socialt dårligt miljø, og som halvvoksen stod hun uden forældre. Formentlig har hun været åndssvag fra fødslen, måske senere med en forstand som et seks-syvårigt barn. En tid var hun på Skt. Johannes Stiftelse, men kom fri efter eget ønske og levede derefter sit mærkelige liv i gaderne.

På folks spørgsmål svarede hun altid med de samme ord "For tidsfordriv" og fortsatte "Min mor er død", hvilket gav hende tilnavnet "Jomfru Tidsfordriv". Hun kunne godt lide at synge, og det hændte en juleaften, at hun sad på en trappe i Købmagergade og nynnede med sin spinkle stemme "Et barn er født i Betlehem". Nætterne tilbragte hun under de usleste forhold i Lille Brøndstræde, først på en kvist, siden i en kælder, hvor man en januardag 1907 fandt hende liggende dødssyg på en madras. Hun førtes til et hospital, hvor hun døde.

Var hendes liv fattigt, blev bisættelsen med pragt. Folk, der den dag kom til Skt. Johannes Stiftelsens lille kapel ved Blegdamsvej, måtte undre sig. Jomfruens kiste var dækket under et væld af blomster, store palmegrene hvælvede sig over hovedgærdet og langt ud over gulvet bredte kransene sig. Den fineste krans stod ved kistens fodende og bar brede rødhvide bånd, hvorpå der med guldbogstaver var skrevet "Fra Prinsesse Marie og Børn". Det var en sidste hilsen fra prinsesse Marie af Orléans, som var gift med prins Valdemar. Hun var blandt de få, som havde taget sig af jomfruen, og havde hver juleaften sendt hende en kurv med madvarer og varmt tøj.


Forrige Indhold Næste

Tilbage til toppen


Navigation:

Indholdsoversigt

Titelark

A . B . C . D . E . F . G . H
I . J . K . L . M . N . O . P
Q . R . S . T . U . V W . X
Y . Z . Æ . Ø . Å


© Selskabet for Københavns Historie 25. august 2006
Valid XHTML | Valid CSS | Copyright | Privatliv | Links til siden | Kolofon |