sti: velkommen > E-bøger > e-Bøger > København. Kulturhistorisk opslagsbog med turforslag
Velkommen
Selskabet
Medlemsområde
Årbogen
E-bøger
Eksterne links
Søgning
Hjælp
Kontakt
Forfatter: Jens Fleischer©
Titel: København. Kulturhistoriek opslagsbog med turforslag
Udgivet: Kbh., 1985
Kbh., kobenhavnshistorie.dk, 2006
Del: Afsnit K - Kløvermarken
Note:

 

Kløvermarken

Kløvermarken ligger på Amager med udsigt til Christianshavn. Her blev skrevet historie, da Politiken-journalisten Alfred Nervø den 3. juni 1910 dristede sig til en flyvning over København. Med et Voisin-biplan passerede han hen over Københavns Havn, Kastellet, Søerne og tog en tur rundt om Rådhustårnet, før han atter landede på Kløvermarken. Herefter var denne grønne plet på Amager fast base for flyvninger og allerede samme år fløj mekanikeren Robert Svendsen over Øresund. Endnu større opsigt vakte det, da grev Zeppelin 18. september 1912 landede med sit luftskib "Hansa" på Kløvermarken.

Så kom 1. verdenskrig, hvor man ude på Kløvermarken skabte et dansk luftvåben og 29. oktober 1918 grundlagdes Det danske Luftfartsselskab på initiativ af billedhuggeren Willie Wulff. Det er verdens ældste. Det stiftende møde afholdtes i ØK, hvor etatsråd H. N. Andersen opfattede det som en national opgave og foreslog den imponerende sum af tre millioner kroner som startkapital. Man nøjedes dog med 900.000 kroner.

DDL's første postflyvning fandt sted fra København 15. september 1920 med Hamborg som mål. Starten på denne særlige trafik var en succes, men økonomien haltede og i årene 1921 og 1922 var postflyvningerne endnu uregelmæssige. I 1925 flyttedes den civile flyvning til den ny lufthavn i Kastrup og hertil henlagde man også den militære flyvning i slutningen af 1920-rne.

I slutningen af 2. verdenskrig oprettede myndighederne en baraklejr på Kløvermarken, først for tyske flygtninge, senere generelt for mennesker, som krigen havde drevet til Danmark.


Forrige Indhold Næste

Tilbage til toppen


Navigation:

Indholdsoversigt

Titelark

A . B . C . D . E . F . G . H
I . J . K . L . M . N . O . P
Q . R . S . T . U . V W . X
Y . Z . Æ . Ø . Å


Opdateret: 25. august 2006
Valid XHTML | Valid CSS | Copyright | Privatliv | Links til siden | Kolofon |
© Selskabet for Københavns Historie 2005 - 2014