sti: velkommen > E-bøger > e-Bøger > København. Kulturhistorisk opslagsbog med turforslag
Velkommen
Selskabet
Medlemsområde
Årbogen
Bogtilbud
E-bøger
Eksterne links
Søgning
Hjælp
Kontakt
Forfatter: Jens Fleischer©
Titel: København. Kulturhistoriek opslagsbog med turforslag
Udgivet: Kbh., 1985
Kbh., kobenhavnshistorie.dk, 2006
Del: Afsnit K - Knippelsbro
Note:

 

Knippelsbro

I forbindelse med anlæggelsen af Christianshavn skulle en broforbindelse også sikres mellem Slotsholmen og den nye by. Ole Worm noterede januar 1618, at man anlagde begyndelsen til den bro, som "skal forbinde de to Byer - over Isen". Først blev en lang dæmning bygget fra Slotsholmen i retning mod Refshaleholm, en halvø af form som en rævs hale, der fra amagersiden strakte sig ud og drejede nordpå. Mellem dæmning og halvø blev derefter konstrueret en træbro, der forsynedes med to klapper på midten.

Navnet Knippelsbro henviser formentlig til den christianshavnske rådmand Hans Knip, som 2. maj 1641 af kongen fik tilladelse til at erhverve et hus med grund nær broen. Her havde tidligere været told (i 1620rne), men nu fik Hans Knip til opgave at opkræve bropenge af de skibe, der skulle passere. Huset kaldtes længe efter hans død for Knippenshus, bekræftet i et brev af Christian 5. i 1695 vedrørende en forbedring af havnens bolværker. I løbet af 1700-årene opstod navnet Knippensbro der senere gled over i den nuværende betegnelse.

I en tidlig beskrivelse af broen, som skyldes Peder Hansen Resen (ca. 1670), fortælles der om nogle ulykkestilfælde, hvor kuske og heste under storm og uvejr faldt ned fra broen. Interessant er det, at man 1671 forbød natmanden at udkaste stadens uhumskheder i havnen fra Knippelsbro. Det antages i øvrigt, at træbroen i 1714 blev udsmykket med fire statuer af træ, der skulle forestille de fire vinde.

Erik Pontoppidan gav 1760 en indgående beskrivelse af træbroens funktioner. Klappen blev lukket op hver morgen fra 6 til 7 og atter mellem 12 og 13 ved middagstid. "Paa Broen skal holdes Vagt og Tilsiun. Hvo som jager eller kiører hastelig med Vogn derover, maa straffes eller pantes for een Rixort" (møntenhed), fortsætter Pontoppidan. Priser for at passere med skib opgives også, for et skib af 20 læsters drægtighed skal broens forpagter betales en halv rigsdaler "af hvert Skiberom".

Christian 4.s tekniske vidunder af en træbro overlevede helt til 1816, hvor den endelig fornyedes og 1868-69 konstrueredes den første jernbro. Den københavnske topograf O. C. Nielsen beretter: "Naar de elektriske Sporvogne kørte over, knagede Broen, saa man var bange, at det hele skulde dumpe igennem. Folk rystede af Skræk, naar de skulde over, og drog et Lettelsens Suk, naar de var sluppen velbeholden over denne snævre og overbyrdede Bro".

Da man 1909 indviede den tredje Knippelsbro, var linieføringen ændret, således at den nu forbandt Torvegade med Børsgade. Skønt der var tale om en stålbro, var den snart utidssvarende og levede kun 26 år. Så etableredes en interimistisk bro, indtil den nuværende, tegnet af arkitekt Kaj Gottlob, kunne afsluttes. Det skete i 1937.


Forrige Indhold Næste

Tilbage til toppen


Navigation:

Indholdsoversigt

Titelark

A . B . C . D . E . F . G . H
I . J . K . L . M . N . O . P
Q . R . S . T . U . V W . X
Y . Z . Æ . Ø . Å


© Selskabet for Københavns Historie 25. august 2006
Valid XHTML | Valid CSS | Copyright | Privatliv | Links til siden | Kolofon |