sti: velkommen > E-bøger > e-Bøger > København. Kulturhistorisk opslagsbog med turforslag
Velkommen
Selskabet
Medlemsområde
Årbogen
Bogtilbud
E-bøger
Eksterne links
Søgning
Hjælp
Kontakt
Forfatter: Jens Fleischer©
Titel: København. Kulturhistoriek opslagsbog med turforslag
Udgivet: Kbh., 1985
Kbh., kobenhavnshistorie.dk, 2006
Del: Afsnit K - Kongelige Teater, Det
Note:

 

Kongelige Teater, Det

1747 var et skelsættende år i dansk teaters historie. 14. april havde Thielo åbnet et lille teater hos en traktør i Læderstræde, men da det endnu var sørgeår, Christian 6. til minde, var der kun tale om en "prøvescene". En tid efter skænkede Holberg aktørerne en byggegrund i Nørregade, men penge manglede fortsat til teaterhuset og grundens placering var i øvrigt dårlig. På en eller anden måde kom det A. G. Moltke for øre, at aktørerne havde succes i Læderstræde og søgte penge til at bygge deres eget teater. Han lovede nu at hjæpe dem, blot de ikke bad kongen om penge. Til gengæld kunne de få Tjærehuset ved Kongens Nytorv billigt. Moltke anbefalede dem at søge finansiel støtte hos magistraten.

4. august 1747 skrev aktørerne til magistraten, at "ved høje og fornemme Patroners Mellemkomst. . . er gjort os Løfte om at formaa Hans kongelige Majestæt til at sælge os det saakaldede Tjærehus beliggende paa Hjørnet af Kongens Nytorv for Enden af Holmens Kanal for en taalelig Pris, hvilket er det allerbekvemmeste Sted i hele Byen, og som Centrum for hele Staden". Ansøgningen var ledsaget af Moltkes anbefaling dateret 9. august. Magistraten svarede positivt til Moltke, som gav beskeden videre til skuespillerne. Det besluttedes at nedrive Tjærehuset, og samtidig fik Nicolai Eigtved til opgave at projektere en teaterbygning. Hermed blev hele sagen løftet op på et højere niveau. Det passede godt sammen med de privilegier, aktørerne modtog 29. december 1747. Det meddeltes heri, at "der til Komediernes Fremtarv for det første behøves et anseligt Teatrum og et bekvemt og med behørige Loger samt diverse Op- og Nedgange indrettet Hus".

13. april 1748 forelå et rentegnet projekt fra Eigtveds hånd, efter pinsen blev Tjærehuset revet ned og december samme år stod bygningen færdig. 9. oktober 1749 fungerede teatret for første gang som operahus, da man fremførte et nylig komponeret værk af Scalabrini. Værket hed La Semiramide riconosduta. Vi ved om bygningen, at den var indrettet som et logeteater efter udenlandsk forbillede. Den eneste opvarmede loge var kongens, hvor der var opsat en ovn. Nogen varme var dog at hente fra rampens 24 lamper, der brændte med tælle. Man undgik omhyggeligt, at tællen nåede at blive gammel i lamperne.

1773-74 blev teatret ombygget af Harsdorff og mindre ændringer fandt sted siden hen. Teatret fejrede store triumfer i det næste hundred år. 31. marts 1780 havde Ewalds syngespil Fiskerne première, og 1801 fik teatret betydelig succes på balletten Lagertha, som var skrevet af Galeotti. Det var vor første nordiske ballet, hvis emne var hentet fra Saxo. Den senere berømte balletmester August Bournonville havde i øvrigt sin debut i samme ballet, da den opførtes 17. oktober 1813. Bournonville dansede sidste gang på scenen 1848 men var fortsat knyttet til teatret, helt frem til sæsonen 1877-78. Indenfor skuespilkunsten blev Johanne Luise Heiberg den førende kraft, efter at hun havde fået sit gennembrud 1826.

1870 besluttede rigsdagen, at det gamle teater var for utidssvarende, hvorefter en konkurrence blev udskrevet. Vindere blev Vilhelm Dahlerup og Ove Petersen, hvis projekt blev udført 1872-74. Mens Ove Petersen tog sig af de praktiske problemer såsom konstruktioner, fik Dahlerup ansvaret for den kunstneriske udsmykning. Dog blandede Meldahl sig i de sidste faser af byggeriet, hvad der gav anledning til megen bitterhed. Bygningen fremtræder i en art renæssancestil. Den lave kuppel over scene- og tilskuerrum skyldes ingeniørkaptajn Larsen.


Forrige Indhold Næste

Tilbage til toppen


Navigation:

Indholdsoversigt

Titelark

A . B . C . D . E . F . G . H
I . J . K . L . M . N . O . P
Q . R . S . T . U . V W . X
Y . Z . Æ . Ø . Å


© Selskabet for Københavns Historie 25. august 2006
Valid XHTML | Valid CSS | Copyright | Privatliv | Links til siden | Kolofon |