sti: velkommen > E-bøger > e-Bøger > København. Kulturhistorisk opslagsbog med turforslag
Velkommen
Selskabet
Medlemsområde
Årbogen
Bogtilbud
E-bøger
Eksterne links
Søgning
Hjælp
Kontakt
Forfatter: Jens Fleischer©
Titel: København. Kulturhistoriek opslagsbog med turforslag
Udgivet: Kbh., 1985
Kbh., kobenhavnshistorie.dk, 2006
Del: Afsnit K - Kongens Have
Note:

 

Kongens Have

Kongens Have blev anlagt, da Christian 4. i årene 1606-07 lod bygge sit første lysthus, fra 1624 kaldet Rosenborg, uden for den daværende Nørrevold. I 1634 blev den sammenlignet med Tuilerie-Haven i Paris af Charles Ogier, den franske gesandts sekretær. Hvorledes Kongens Have omtrentlig så ud på dette tidspunkt, viser Otto Heiders tegning fra 1649, Danmarks ældst daterede haveplan.

Tre hovedgange i haven, de endnu bevarede Kavalergangen og Damegangen samt en gang på tværs af disse, som sigtede vinkelret på slottets gavl, var dominerende. Denne disposition har siden været herskende. Det fremgår også af planen, at der for enden af Kavalergangen (mod nordøst) lå et lysthus, den nuværende Herkulespavillon. I de første årtier af 1600tallet var beplantningen temmelig lav, men senere i århundredet fik træerne formentlig lov til at skyde i vejret. Gangene markeredes mere og måske har det medvirket til, at Rundetårn blev lagt i Damegangens akse, et udtryk for Christian 4.s evne til at skabe byplaner med de store sigtelinier.

Skulpturer blev også opstillet, men sikker viden haves først om statuen "Hesten og løven". Den modelleredes 1617 af Peter Husum (Husen), nærmest som kopi af en antik statue på Capitolium i Rom, og var færdigstøbt i bronze omkring 1624. Herefter stod den i Glückstadt indtil 1643 og kom lidt senere til Kongens Have, hvor den i dag ses mellem de to gamle ringridningssøjler (havens søndre del). Søjlerne og 17 marmorkugler omkring "Matzens Plæne" antages at være lidt yngre, dog før 1673, hvorfra det ældst kendte inventarium over havens skulpturer er bevaret.

I Christian 4.s tid blev også opstillet et solur og en fontæne, og regnskaberne viser indkøb af morbær og vin, æble- og pæretræer samt nellikebuske og lavendel. Havens nuværende navn blev fastslået i 1660erne for at markere modsætningen til Dronningens Have, en privat have som på dette tidspunkt anlagdes for dronning Sophie Amalie omkring det nuværende Amalienborg.

En haveplan fra 1669 fortæller om etableringen af en labyrint, hvis indviklede gangsystern førte ind til en åben plads med et ottekantet lysthus i midten. Labyrinter var meget yndede i barokkens havekunst. Om dresserede bjørne i Kongens Have tales der også.

Med 1700-tallet åbnede haven sig mere for folket og brugtes på Frederik 4.s tid til Jean de France stævnemøde. Thurah skriver, at det vrimler med mennesker om sommeren, der nyder de mange nattergales dejlige stemmer. Om et uheldigt stævnemøde sladrede Luxdorph i 1771: "Der fortælles, at Frue Bülow lovede Cammerherre J. Schilden i Kongens Have at gaae ind med ham i et Telt, men vilde først see Fyhtværket. En Skalk, som hørte det, aftalede med sine Kamerater, at de skulde klappe, naar de hørte hand blæse i Trompet. Hand sneeg sig ind under Bænken i Teltet, og da de forliebte vare midt i Actionen, begyndte hand tututu og de andre at klappe".

I midten af forrige århundrede syntes haven noget på retur, skønheden var noget falmet og "kun hedebopiger, ammer og børn" benyttede den, som en tilrejsende beretter.


Forrige Indhold Næste

Tilbage til toppen


Navigation:

Indholdsoversigt

Titelark

A . B . C . D . E . F . G . H
I . J . K . L . M . N . O . P
Q . R . S . T . U . V W . X
Y . Z . Æ . Ø . Å


© Selskabet for Københavns Historie 25. august 2006
Valid XHTML | Valid CSS | Copyright | Privatliv | Links til siden | Kolofon |