
| sti: velkommen > E-bøger > e-Bøger > København. Kulturhistorisk opslagsbog med turforslag |
Kancellibygningen (Den røde bygning), Slotsholmsgade 4 Kong Frederik 4. lod 1715-20 opføre "Kollegiebygningen" (nuværende ministerialbygning) på Slotsholmen. Ind over den planlagte byggegrund strakte sig den nærliggende Proviantgårds udbygning, kaldet Bagerset, som 1714 måtte fjernes for at skaffe plads. Generalbygmester Johan Conrad Ernst, som var ansvarlig for bygningens udformning, tegnede et trefløjet anlæg med hovedfacaden vendt mod Børsen. Som byggematerialer anvendtes røde tegl, mens sandsten benyttedes til de dekorative detaljer. Et motiv, som allerede anvendtes i renæssancen, er de vekslende segment- og trekantsfrontoner. Imponerende er segmentfrontonen, der afslutter midtpartiet med port. Det er et hovedværk i de danske gavles og frontoners historie, og relieffet skyldes billedhuggeren Johan Christopher Sturmberg (død 1722). Her ses kongens buste anbragt imellem Krigens og Fredens atributter, en nydelig erindring om Store Nordiske Krig og dens afslutning 1720, hvor kongen havde vist stor fasthed under de hårde fredsforhandlinger. Indvendig er stukarbejder af italieneren Anthoni Auzoni og malerier af Hendrick Krock.
|
Navigation:A . B . C . D . E . F . G . H |

| Opdateret: 25. august 2006 Valid XHTML | Valid CSS | Copyright | Privatliv | Links til siden | Kolofon | © Selskabet for Københavns Historie 2005 - 2013 |