sti: velkommen > E-bøger > e-Bøger > København. Kulturhistorisk opslagsbog med turforslag
Velkommen
Selskabet
Medlemsområde
Årbogen
Bogtilbud
E-bøger
Eksterne links
Søgning
Hjælp
Kontakt
Forfatter: Jens Fleischer©
Titel: København. Kulturhistoriek opslagsbog med turforslag
Udgivet: Kbh., 1985
Kbh., kobenhavnshistorie.dk, 2006
Del: Afsnit K - Kultorvet
Note:

 

Kultorvet

Kultorvet er et af stadens yngre torve, først opstået efter 1728-branden. Dette åndehul i den gamle by kaldtes oprindelig Ny Nørre Torv over for Rundetaarn. Her skulle tørvebønderne og de nordsjællandske kulsviere sælge deres brændsel, hvad der tidligere havde foregået i gaderne nær Nørreport. Stifteren af Dansk Folkemuseum, Bernhard Olsen (f. 1836), der boede i St. Kannikestræde som barn, erindrer sig tørvebønderne som "en ofte røveragtig Bande, der truede ensomme og frygtsomme Personer til at købe deres snyderagtigt læssede Varer".

Torvets kulsviere kom fra Frederiksborg Amt og kørte deres trækul til København. Når det atter gik hjemad med tømte vogne, tog pokker dem og det udartede sig til den rene væddeløbskørsel. Således fortæller Junge i 1700-tallet. Den brede Kongevej var velegnet dertil og ofte var det med livet som indsats.

Torvets nuværende udstrækning skyldes store nedrivninger, idet pladsen oprindelig havde været tæt bebygget. Således strakte Rosengården og Sankt Gjertrudsstræde sig længere end nu. Den vestre side af torvet udfyldtes af Mikkel Vibes Gade, eftersom den kendte borgmester havde en ejendom på dette sted; samme Mikkel Vibe byggede sig 1622-36 to gårde på Christianshavn.

Den 24. juni 1847 åbnedes den første afholdscafé i Danmark med Kultorvet som adresse. Den største forandring i moderne tider er nedrivningen af de gamle huse på torvets østside, som har givet plads til Biblioteksgården. Ved torvet har boet kendte folk som maleren Chr. Dalsgaard (1851) og enkefru A. M. Mangor (1847-54), som 1837 havde udgivet "Kogebog for smaa Husholdninger", et værk med så stor popularitet, at det 1887 udkom i 28. oplag. Under 1864-krigen skrev hun i sin patriotisme og medfølelse for de danske soldater en "Kogebog for Soldaten i Felten", der skulle mildne deres byrdefulde liv. Madam Mangor blev simpelthen en institution.


Forrige Indhold Næste

Tilbage til toppen


Navigation:

Indholdsoversigt

Titelark

A . B . C . D . E . F . G . H
I . J . K . L . M . N . O . P
Q . R . S . T . U . V W . X
Y . Z . Æ . Ø . Å


© Selskabet for Københavns Historie 25. august 2006
Valid XHTML | Valid CSS | Copyright | Privatliv | Links til siden | Kolofon |