sti: velkommen > E-bøger > e-Bøger > København. Kulturhistorisk opslagsbog med turforslag
Velkommen
Selskabet
Medlemsområde
Årbogen
Bogtilbud
E-bøger
Eksterne links
Søgning
Hjælp
Kontakt
Forfatter: Jens Fleischer©
Titel: København. Kulturhistoriek opslagsbog med turforslag
Udgivet: Kbh., 1985
Kbh., kobenhavnshistorie.dk, 2006
Del: Afsnit K - Kunstindustrimuseet m.v., Bredgade 66-72
Note:

 

Kunstindustrimuseet m.v., Bredgade 66-72

Det stort anlagte bygningskompleks blev opført på initiativ af greve Adam Gotlob Moltke og med Nicolai Eigtved som ansvarlig for det oprindelige projekt. Bygningerne skulle tjene som civilt hospital. 21. maj 1751 blev Frederik 5. forelagt Eigtveds plan, der omfattede fire l-etagers pavilloner ved hver gadeside samt to fritliggende parallelle længer omkring "Grønnegården". Kravet om mere plads bevirkede imidlertid, at "Grønnegården" lukkedes ved tilføjelsen af to korte fløje.

29. juli 1752 nedlagdes grundstenen og på den vedlagte kobberplade stod skrevet på dansk og latin: "Fædrelandets omhyggelige Fader, Fr. V, Konge til Danm. og Norge, lagde den første Sten til denne offentl. Bygning, bestemt til at optage 300 syge, og bød, at Arbejdet skulde udføres paa hans egen Bekostning, uden Bidrag af Undersaatterne. I Juli 1752". Kongen skaffede dog også midler dertil fra den norske generalpostkasses overskud, der herefter til "evig Tid" henlagdes til institutionen.

År 1754, hvor Eigtved døde, stod karréen færdig. Lauritz de Thurah overtog herefter ledelsen og med kongens tilladelse opførte han 1755-57 de fire endnu eksisterende pavilloner i to etager. Denne løsning skulle erstatte den oprindelige med de otte mindre bygninger. Mens Eigtveds karré fremtræder i en let rokokostil, er Thurahs bygninger tungere i formerne, hvad der viser hans afhængighed af barokken. Over hovedindgangen er opsat et relief med "Den barmhjertige samaritan". Arbejdet er udført af J. C. Petzold. Vaserne på jerngitterportene skyldes billedhuggeren J. F. Hännel.

I den sydlige af pavillonerne til Bredgade var indrettet apotek, i de andre var bad, fødselsstiftelse m.m. Oprindelig var det bestemt, at de 300 syge, der var plads til, alle skulle nyde friplads. Men af økonomiske grunde nedsattes antallet af fripladser til 125, dog atter forhøjet 1788 til 170. Nogle senge var forbeholdt militærets folk. Det var endvidere en fast regel, at uhelbredelige sygdomme som galenskab, kopper, spedalskhed og veneriske sygdomme ikke måtte behandles.

1910 overførtes Frederiks Hospital til det nyetablerede Rigshospital, og 1919 skænkede etatsråd Emil Glückstadt grunden med Grønnegårdkarréen til Det danske Kunstindustrimuseum. Dets daværende direktør, Emil Hannover, fulgte med megen ængstelse, hvorledes den storsindede giver i de følgende år kom mere og mere i søgelyset p.g.a. Landmandsbank-sagen. Skæbnen ville, at Hannover døde 8. marts 1923, dagen før meddelelsen om, at Glückstadt var arresteret som sigtet for bedrageri!

1921-26 blev fløjene ombygget og indrettet til udstillingsformål. Dette arbejde fordeltes mellem arkitekterne Ivar Bentsen og Kaare Klint, sidstnævnte alene med ansvaret for interiørerne. Museets samlinger er opstillet kronologisk, omfattende europæisk kunsthåndværk fra middelalder til nutid. Møbelkunsten er stærkt hævdet, men også specialsamlinger af fajancer, porcelæn, sølvtøj, tekstiler og smykker må fremhæves. Ligeledes er japansk og kinesisk kunst repræsenteret.


Forrige Indhold Næste

Tilbage til toppen


Navigation:

Indholdsoversigt

Titelark

A . B . C . D . E . F . G . H
I . J . K . L . M . N . O . P
Q . R . S . T . U . V W . X
Y . Z . Æ . Ø . Å


© Selskabet for Københavns Historie 25. august 2006
Valid XHTML | Valid CSS | Copyright | Privatliv | Links til siden | Kolofon |