| Forfatter: | Jens Fleischer© |
| Titel: | København. Kulturhistoriek opslagsbog med turforslag |
| Udgivet: | Kbh., 1985 Kbh., kobenhavnshistorie.dk, 2006 |
| Del: | Afsnit K - Kattesundet |
| Note: |
Kattesundet
Kattesundet forekommer som gadenavn i en række købstæder, i Haderslev, Nakskov, Svendborg og Ålborg, og ligesom i København er der tale om ret smalle stræder. Antagelig har Kattesundet fra først af betegnet et snævert farvand og en næsten tilsvarende betydning har navnet Kattegat, der blev givet i 1600-tallet og var et lån fra hollandsk sømandssprog. Hos de hollandske søfarende betød Kattegat et farligt og vanskeligt farvand, men grundbetydningen er 'kattehul' , en passage, hvis hul kun en kat kan slippe igennem. Senere sprogbrug har overført ordet kattesund på de smalle stræder fra middelalderen.
Til støtte for denne tolkning kan nævnes, at der i flere købstadsgader af dette navn tidligere løb et lille "sund", måske en rende der fra bykernen banede sig vej ud mod byvolden. I begyndelsen af 1800-tallet var der således i Ebeltoft en bro over "det saakaldte Kattesund paa Gaden". I Malmö talte man i 1500-tallet om "Byens Vandløb i Cattesund" og tilsvarende har arkæologer fundet rester af bolværk i bunden af Svendborggaden Kattesundet.
Tidligere har man søgt andre forklaringer på Kattesundet, om det københavnske navn stod der 1827 en artikel i Borgervennen. Forfatteren hævdede, at det skyldtes "at Katte og andre Dyrs døde Aadsler der i Almindelighed ere udkastede".
I Kattesundet 12, et hus opført i slutningen af 1790erne, boede 1847 naturforskeren, professor J. J. S. Steenstrup. Han studerede i 1830rne moser i det nordlige Jylland, iværksatte indsamlinger af oceaniske dyr og undersøgte huledannelser ved Nice og Adriaterhavet.
| Forrige | Indhold | Næste |
Navigation:
A . B . C . D . E . F . G . H
I . J . K . L . M . N . O . P
Q . R . S . T . U . V W . X
Y . Z . Æ . Ø . Å
