sti: velkommen > E-bøger > e-Bøger > København. Kulturhistorisk opslagsbog med turforslag
Velkommen
Selskabet
Medlemsområde
Årbogen
Bogtilbud
E-bøger
Eksterne links
Søgning
Hjælp
Kontakt
Forfatter: Jens Fleischer©
Titel: København. Kulturhistoriek opslagsbog med turforslag
Udgivet: Kbh., 1985
Kbh., kobenhavnshistorie.dk, 2006
Del: Afsnit M - Marmorkirken
Note:

 

Marmorkirken

Marmorkirken (Frederikskirken), Frederiksgade, var fra begyndelsen tænkt som et storslået point de vue for den ottekantede plads i den planlagte Frederiksstad (s.d.). En gigantisk centralkirke skulle rejse sig over den nye bydels palæer og borgerhuse og den 30. oktober 1749 nedlagde Frederik 5. grundstenen. Det fejredes bl.a. med vin for 153 rigsdaler til håndværksmestre og svende, senere blev byggeregnskaberne tynget af langt højere poster.

Ved grundstensnedlæggelsen var kirken endnu ikke projekteret, men hofbygmester Eigtved leverede i februar 1750 et overslag og en tegning af kirken. Overslaget vedrørte alene fundamenteringen indtil to alen over horisonten og lød på 37.686 rigsdaler. Eigtved ønskede yderligere, at kuplen på kirken blev 17 alen højere end tårnet på Nikolaj Kirke. Bygningskommissionens medlemmer fik sved på panden og udtalte, at "et Par Tønder Guld ikke ville strække til".

Så begyndte piloteringen og fundamenteringen. Tvangsudskrevne soldater gravede et 30 meter dybt hul, hofbygmester Zuber forestod tømrerarbejdet ved piloteringen og langsomt rejste sig en rotunde af dybet. Alt imens havde Frederik 5. fået betænkeligheder. Kirken, som skulle bære hans navn, var ikke imponerende nok. I stedet for sandsten skulle den beklædes med norsk marmor og indgangen var alt for lav. Eigtveds tegninger sendtes til bedømmelse i Paris, hvorefter hofbygmesteren forbedrede sit projekt i retning af tidens nye mode, nyklassicismen. Han døde i 1754, midt i arbejdet.

Eigtveds efterfølger, franskmanden N. H. Jardin, fik ganske vist ændret projektet helt i nyklassicismens smag, men udgifterne, hovedsageligt til marmoret, fik byggeriet til at knirke. Allerede i 1770 beordredes det standset af Struensee, kun midterpartiet stod færdigt op til ni meters højde.

Byggepladsen henlå nu med hel- og halvfærdige kapitæler, søjlestykker og rå marmorblokke. Senere udfærdigede Harsdorff et nyt kirkeprojekt, denne gang en rendyrket centralkirke med Pantheon i Rom som forbillede. Planen blev dog opgivet ved Harsdorffs død i 1799, men den bevarede træmodel er udstillet på Kunstakademiets Bibliotek. Også Emil Aarestrup fattede interesse for det kuldsejlede kirkebyggeri og digtede 1839:

Marmorkirke, taus og eensom,
Ufuldført, mosgroet og huul,
I hvis Helgennische Drengen,
Halv med Gysen, leged Skjul!

For tilrejsende blev den også en attraktion. En jysk bondekarl skrev på sit kluntede danske i 1849, at kirken "er bygget af lutter blaa Norsk Marmor, og forfalder Aar for Aar. - Der siges at hvis Krigen ei havde kommen paa skulde den have bygt istand, og vilde vist blevet den første i Kjøbenh.".

Først finansmanden C. F. Tietgen forbarmede sig over ruinen, da han i juni 1874 købte hele pladsen af staten og forpligtede sig til at bygge kirken færdig. Eigtveds oprindelige idealplan med en 76 alen høj stenkuppel, en af de meste himmelstræbende i Europa, var forlængst opgivet. Med Ferdinand Meldahl som arkitekt blev det i stedet til en 48 alen høj kuppel, holdt i romersk barokstil ligesom den øvrige bygning.

Den daglige leder af arbejdet var arkitekten Albert Jensen med hjælp af Carl Thonning. Af økonomiske grunde måtte man opgive at fuldføre bygningen i norsk marmor, hvorefter ølands- og faksekalksten anvendtes i stedet. Kuplen, som dækkedes med kobber, blev rejst over en søjlesmykket tambur, et arrangement helt efter forbilleder i Roms barok. For at skaffe midler til den kostbare tagdækning indsamlede man kobbertøj og pengegaver, mens korset øverst på kuplen skænkedes Tietgen af hans medarbejdere. Det afsløredes 1883 på Grundtvigs hundredårsdag 8. september.

"Punch" var så forarget over kobbertaget, at det i 1885 skrev: "og de Folk har rigtignok Andet at bestille med at passe paa Meldahl, at han ikke forskjønner Byen med flere Kobberkasseroller og Vandkander omkring, som ude paa Marmorkirken".

På balustraden øverst på tamburen ses zinkstatuer, der fremstiller "repræsentanter den kristne kirkes historie" fra Moses til Luther. Mere interessante er de kolossale og forvitrede marmorkapitæler, som kommer til syne i græsset bag bygningens indhegning. De er et levn fra 1700-tallets byggeplads og viser, hvilket storslået bygningsværk, man havde tænkt sig.

Interiøret har rotundens klare form, adskilt ved arkader fra de omkringliggende korridorer. Pulpiturerne bæres af 12 marmorsøjler, og i korskranken ses en døbefont udført i marmor af Joakim Skovgaard.


Forrige Indhold Næste

Tilbage til toppen


Navigation:

Indholdsoversigt

Titelark

A . B . C . D . E . F . G . H
I . J . K . L . M . N . O . P
Q . R . S . T . U . V W . X
Y . Z . Æ . Ø . Å


© Selskabet for Københavns Historie 25. august 2006
Valid XHTML | Valid CSS | Copyright | Privatliv | Links til siden | Kolofon |