sti: velkommen > E-bøger > e-Bøger > København. Kulturhistorisk opslagsbog med turforslag
Velkommen
Selskabet
Medlemsområde
Årbogen
Bogtilbud
E-bøger
Eksterne links
Søgning
Hjælp
Kontakt
Forfatter: Jens Fleischer©
Titel: København. Kulturhistoriek opslagsbog med turforslag
Udgivet: Kbh., 1985
Kbh., kobenhavnshistorie.dk, 2006
Del: Afsnit M - Meyns Pavilloner
Note:

 

Meyns Pavilloner

Meyns Pavilloner i Kronprinsessegade. I 1789 udnævntes professor og arkitekt Peter Meyn til stadsbygmester og efter den tid satte han sit præg på byens udseende, i særlig grad efter den store bybrand 1795. En af årsagerne til brandkatastrofen var den alt for tætte bebyggelse. Under indtryk af dette planlagde man bl. a. Kronprinsessegade for at gøre de gamle grunde på denne side af Kongens Have mere rummelige. Gadens navn var til ære for kronprinsesse Marie Sophie Frederikke af Hessen-Kassel, som var gift med den senere Frederik 6.

Da gaden skulle skilles fra haven ved en indhegning, leverede Peter Meyn forslag dertil i marts 1802 og det blev i sin helhed fulgt. I perioden 1803-04 rejstes pavillonerne, 16 i alt og hver med et enkelt rum 6 alen dybt, 6 alen bredt og 6 alen højt. Oprindelig var facaden til gaden kun forsynet med et halvrundt vindue over indgangsdøren, end ikke i denne var der ruder.

Pavillonerne var tænkt som boder for forskellige handlende, fra høkervarer til tøj og smykker. Selv et par konditorier skulle betjene det populære kvarter og havens gæster. Det kneb imidlertid med at finde lejere og nogle pavilloner blev ombygget, så de i stedet fik to etager til beboelse. I 1851 begyndte man at sætte store butiksruder i facaden.

I vore dage er pavillonerne fredet af myndighederne og der er rift om lejemålene, som bl.a. vævere og billedhuggere har nydt godt af. Endog Piet Hein har haft en af de små pavilloner, der vidner så stærkt om nyklassicismen i København.


Forrige Indhold Næste

Tilbage til toppen


Navigation:

Indholdsoversigt

Titelark

A . B . C . D . E . F . G . H
I . J . K . L . M . N . O . P
Q . R . S . T . U . V W . X
Y . Z . Æ . Ø . Å


© Selskabet for Københavns Historie 25. august 2006
Valid XHTML | Valid CSS | Copyright | Privatliv | Links til siden | Kolofon |